Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
pengetransaktioner, — ligesom En fallit fra et par år før, —
og forherligede praktisk amerikanisme. Det var videre
samfundssatire, — og hele den moderne bevægelse
herhjemme var dengang højst socialt interesseret. Det
var stat, kirke, familie, samfund, ejendom, som
Brandes’ første forelæsninger satte under debat; kommunen
havde overalt bragt samfundsspørgsmål på
dagsordenen, socialismen trådte pludselig med stor
kraft frem hos os, og det »literære venstre«, der endnu
ikke var traadt i berøring med bøndernes venstre,
følte sig i meget som arbeiderbevægelsens meningsfæller.
Drachmanns første digte var socialistiske, det
»røde månedsskrift« var socialt radikalt, modstanderne
slog G. Brandes og Pio i ét. Samfundets støtter gav
med sin ironisk polemiske titel mottoet for hele periodens
samfundskritik. Og selve menneskeopfattelsen
I Ibsens stykke var ganske — og blev ganske —
halvfjerdsernes. Alt var »hykleri«, alle levede mer
eller mindre bevidst på en »løgn«, adjunkt Rørlund
var det præstelige, konsul Bernick etatsrådspartiets
hykleri. Men på »frihedens og sandhedens« grund
stod den emanciperede amerikanerinde og beriderskens
uægte datter.
Fra »samfundets« ɔ: den konservative side blev
man nu i det hele overfor stykket godt i sin rolle
som »hykler«. Digteren havde en så befæstet autoritet
herhjemme, at man aldrig tillod sig overfor ham,
hvad man f. eks. endnu på Leonardas og Det nye
systems tid tillod sig at byde Bjørnson. »Dagbladet«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
