- Project Runeberg -  Ibsen og Danmark (ur Festskrift til Henrik Ibsen) /
84

(1898) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

f. eks. skrev kun forstandig og anerkendende om
stykket, og alene Ploug i »Fædrelandet« protesterede
på »middelstanden«s vegne, som »hr. Ibsen har villet
tillivs,« og erklærede, at »samfundet« hverken i Norge
eller her kunde vedkende sig sådanne »støtter«, som
der her med »håndgribelig uret« tillægges det. Med
naiv begejstring skrev E. Bøgh, — der redigerede et
folkeligt blad og led under det dannede højres ringeagt
for seminaristen — om stykket ud fra småmandens
standpunkt. »Det er strængt, det er hårdt, det
er generende for vor tids nervøse humanitet, men det
er netop sådanne digtere og moralister, der trænges
til. Øllebrødshumanitet har vi mer end nok af.« Og
»Morgenbladet«, det politiske venstres organ, skyndte
sig at meddele, at stykket var rettet mod det national-liberale
parti og udnyttede det kraftig som et revolutionært
opgør med samfundets store. Vore unge
»realister«, store og små, fortsatte i slutningen af
halvfjerdserne at slå mod præster og etatsråder, mod
»samfund« og »hykleri«.

Så kom der 1879 et dommedagslag fra Ibsen for
en anden af halvfjerdsernes »sager«, nemlig kvindesagen.
Og havde Saul (ɔ: Mills bog, som Brandes
havde indført) slået tusinde, slog David ɔ: Et dukkehjem
titusinde. At Ibsen her skar i levende kød,
viste det skrig og den opstandelse, som alle husker;
siden Brand havde han ikke været så aktuel. Hvor
mærkelig à propos Nora kom hoppende ind i vor
literatur, kunde man se af den samme år udkomne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:13:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvibsendan/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free