Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
knugende og oprivende virkninger. Vor egen spagfærdige
og stilfærdige literatur er dem kun fastespiser,
deres appetit kræver kraftige affekter og raffinerede
sindsbevægelser. De vil føle det sittrende gys langs
rygraden, som det sublime vækker, og den sammensnøring
i struben, som angsten fører med sig. For
en digter som Herman Bang betyder Ibsen først og
fremmest Dukkehjemmets åndeløse spæuding, fru Alvings
forstenede rædsel og Osvalds lammende gru,
vildandeskriget inde fra loftsrummet, den fangne
ulvs trin oppe over hovederne på fru Borkmann og
Ella, eller Hedda Gabler, der pines som af knappenålsstik
ved Tesmanns evige »tænk det!« og som kaster
Løvborgs og fru Elvsteds manuskript på ilden.
Megen af sin egen kunsts stærke og uhyggelige
stemningsvirkninger har Bang tydelig nok først lært hos
Ibsen; — og sikkert er det også, at for vor blødagtige
og enerverede hovedstadssmag har Ibsens kunst
mangen gang gjort tjeneste blot som en stimulants,
der »kradser«.
Af andre grunde elsker gærne kritiker- og ironikernaturer,
ofte med mystisk anstrøg, den ibsenske digtning,
— især i dens senere fase —, nemlig fordi den
er så subtil og skarpsindig, så sammensat og mangebundet,
så ikke til at få tag i og blive færdig
med. Det er den slags ånder, som elsker modsætningernes
spil uden at trænge til nogen »opløsning«,
som elsker åndeligt røre, — at tvivle og spørge og
svæve frit i det uvisse, — uden at behøve så fast en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
