Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. - 17.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bølgerne, lod befrygte det Værste; ja selv et Skibbrud
var aabenbart uundgaaeligt, hvis Touget, der holdt os
til Ankeret, skulde briste for Bølgernes Magt. Men
saalænge Touget holdt, var der heller ingen Fare for at
strande paa Kysten, vi saa en halv Mil fra os og, som
vi saa, var udfor Grenaa.
Næsten hele Dagen blev jeg i Køjen; thi det var
ikke muligt at gaa paa Dækket, i saa voldsom
Bevægelse var Skibet — jeg bad Gud frelse os fra denne
Fare, og aldrig før havde jeg dybere følt, hvorledes en
en brændende Bøn og Tro paa Gud kunne berolige og
trøste under denne Verdens Modgang; det var en
Prøvelse, jeg aldrig glemmer, og som har været til
Gavn for min Sjæl.
Jeg ved, at man i Løbet af Dagen havde truffet
alle Forberedelser til, i Tilfælde af Skibbrud at frelse mig
ved Hjelp af en Flaade og Skibets bedste Svømmere.
Man var fire Timer om at faa det andet Anker op,
man havde kastet ud Dagen før, for at have et i Reserve,
for om .Ulykken skulde berøve os det, som endnu var
vor eneste Frelse i den truende Fare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
