Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Titelblad med mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naturvidenskabens Overtroen tilintetgørende Virkemaade, hvis høieste
Kraft endelig ligger deri, at den fremstiller os Naturen behersket
af evige Fornuftlove. S. 107—109.
Flere Exempler. S. 109—111.
Naturvidenskabens bestandigt mere gjennemgribende Anvendelser i
Livet vækker endog hos de forhen mindre dannede Stænder en
Overtroen fjendtlig Tænksomhed. S. 111—113.
Om overtroiske Meninger, som slet ingen Naturanledning have. S.
113—114.
Den, som i aandelig Anskuelse ret har tilegnet sig Læren om
Naturen som et Fornufthele, maa isærdeleshed kraftigt afvise
Overtroen, hvilken derimod ei altid udelukkes af eensidig Kundskab i
visse Retninger. S. 113—116.
8. Naturvidenskabens Virkning mod Vantro. S. 116—122.
Vel gjendriver Naturvidenskaben selv mangen vantro Tanke, hvortil
den har givet Anledning; men den Lovstemmighed og deraf
følgende Nødvendighed, den viser i Alt, misforstaaes let som en blind
Nødvendighed, der gaaer foran Fornuften, ikke følger af den.
S. 116—117.
Det er ei nok her at beraabe sig Paa, at mange Naturgrandskere
have viist Hensigt og Plan i Naturen; thi Nødvendighedstanken
synes at bestride dem. S. 117—118.
Men Naturvidenskaben viser hele Verden som et Guddomsværk.
S. 118—120.
Vel synes Nødvendigheden at udelukke den frie Viisdom; men i den
evige Fornuft ere de uopløseligt forenede. S. 120—122.
Hele Tilværelsen eet Fornuftrige. S. 123—175.
1. Kundskabsevnens Væsenseenhed i det hele Verdensalt. S. 125—147.
Gjenstanden bør henregnes til Naturvidenskaben. S. 126—126.
Bør ei forsmaaes, fordi Kundskaben derom endnu er saa langt fra
sin Fuldkommenhed. S. 126.
Gjenstandens Behandling er her ganske forskjellig fra den
metaphysiske. S. 126.
Væsenseenheden udelukker ikke en Mangfoldighed af store
Forskjelligheder. S. 126—127.
Behandlingen skal her være en saadan, at Sandhederne fremstilles
for Anskuelsen. S. 127.
En sammenhængende Række af Exempler til at belyse
Bevægelseslovenes Fornuftbegrundethed. S. 127—129.
En Jupitersbeboer maa finde de samme Love i sin Omverden, som
vi have opdaget, og vilde forestille sig disse urigtigt, dersom hans
Opfatningsevne var grundforskjellig fra vores. S. 130.
Tvivl om vor Opfatnings Rigtighed gjendrives ved de usigeligt
mangfoldige og nøiagtige Overeensstemmelser mellem de forudsagte
og de virkelige Himmelbegivenheder. S. 130—131.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
