Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Titelblad med mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dette oplyses ved Exempler, tagne af Figurer og Skikkelser. S.
149—150.
Exempler af Lysvirkningen. S. 150—152.
Exempler af Lydvirkningen. S. 152—153.
3. Den moralske Verdens lige Grundvæsen i det hele Verdensalt.
S. 152—172.
Her begyndes atter med Jordbeboerne og vises, paa hvad Maade de
frie Væseners Villie staae under de evige Naturloves. S. 153—154.
Menneskeslægten begynder, som det eenstige Menneske, med blotte
Anlæg, som i Vexelvirkning med den øvrige Verden skulle udvikles.
S. 154—155.
Allerede paa Menneskeslægtens første Udviklingstrin fremtræder en
svag Spire til Gudsbevidsthed. S. 155.
Første Naturudvikling af Pligts- og Dydsbevidstheden. S. 155—156.
De høiere begavede Aander anføre og lede denne Udvikling, og føle
sig heri gudbesjælede. S. 156—157.
Gudsbegrebets videre Udvikling. S. 158—159.
Under denne Udvikling bidrager Naturvidenskaben meget til at
forjage Afguderne. S. 158.
Svingninger i denne Udvikling. S. 158—159.
De mangfoldige af Tænkerne opstillede Moralsystemer vise hen paa
den Sandhed, at vor Villie og vort Liv bør stemme med den evige
Fornuft. S. 159—161.
De Fristelser, der hidrører fra den legemlige Natur, bedømmes kun
rigtigt ved at sammenstille dem med Tænkningens moralske
Forvildelser og med alle andre Slags Vilfarelser, der tilhører
Endeligheden. S. 161—162.
Den rette Betydning af Modsætningen mellem Gud og Verden.
S. 162.
Hvorledes Misbrugen af Menneskets Frihed ikke har Magt til at
forstyrre den evige Fornuftorden. S. 163—166
Misbrugen af Menneskets Frihed end ydermere fremstillet som en
uendeleg lille Virkning i Sammenligning med det Hele. S. 166—167.
Samtlige Betragtninger føre til den Overbeviisning, at den
aandelige Verden her paa Jorden, trods mange Svingninger, alt mere
og mere udvikler sig til et Fornuftriges Virkeliggjørelse. S. 167—168.
Det eenstige Menneskes Kundskaber, Indsigter og Tro ere langt fra at
være udelukkende hans eget Værk. S. 168—170.
Anvendelsen af det Foregaaende paa Beboerne af andre
Verdenskloder. S. 170—171.
Forsigtighed i denne Anvendelse. S. 171—172.
4. Kundskabssamfund mellem Verdenskloderne. S. 172—175.
Ligesom vi have nogen Kundskab om Tilstanden paa andre
Verdenskloder, maa man paa andre Kloder kunne have Kundskab om
Tilstanden paa vores. Historisk Advarsel for de Tvivlende. S.
172—174.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
