- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
6

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det Aandelige i det Legemlige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dog, naar jeg forestiller mig en Metalklump, en Steen, en
Træklods, saa er det saa langt fra, at jeg deri forestiller mig
noget Virksomt, at det meget mere synes mig, at Alt deri er
saa dødt, saa stillestående, saa ganske al Virksomhed modsat,
at Legemlighedens Natur snarere skulde bestaae i en uvirksom
Væren, end en bestandig Virken.

Alfred. Denne Forestillingsmaade udholder dog ikke
Erfaringens Prøve. Naar Du lægger en Steen paa en anden,
bærer da ikke den underliggende den øverste?

Sophie. Sikkert! Men skeer dette ved en
Virksomhed?

Alfred. Hvad andet! Naar noget bevirkes, maa der
jo være noget Virkende! Men i vort nærværende Tilfælde
bevirker det jo, at den overliggende Steen, som uophørligt
stræber at falde, bliver standset i sin Bevægelse.

Sophie. Jeg veed Intet at svare; og Dog synes det
mig bestandigt, at en død Modstand maatte være mulig.

Alfred. De gjør vel i, at De ikke holder deres Tvivl
tilbage. En uvirksom Modstand er, om jeg saa maa
sige, en naturlig Utanke, som oftere end man skulde troe,
har skuffet Menneskene. Men frygt ikke, at jeg her vil afvise
Dem med et philosophisk Magtsprog! Sagens Oplysning maa
fremgaae af dens egen Betragtning. Lader os da paany tage
vort Exempel for os. Troer De ikke, at den Steen, som
ligger ovenpaa den anden, trykker denne?

Sophie. Vistnok.

Alfred. Og den underliggende trykkes?

Sophie. Forstaaer sig.

Alfred. Men det, som trykkes, vil ogsaa
sammentrykkes?

Sophie. Det skeer vistnok meget ofte, men skeer det
altid? Mig synes ikke, at jeg seer en Steen sammenklæmmes,
naar man lægger Noget derpaa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:00:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aanden/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free