Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det Aandelige i det Legemlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dem om Tingene, den Bestandighed, De er vante til i
Legemverdenen. Efter det, som jeg endnu har svaret Dem, vil De
sige: det er ikke Tætheden eller Fastheden alene jeg savner, naar jeg
tænker mig Legemerne som blotte Rumopfyldninger; men jeg
begriber da ikke heller Muligheden af de mangfoldige bestemte
og varige Skikkelser, som jeg seer rundt omkring mig i
Legemverdenen.
Sophie. Jeg tilstaaer, at dette synes mig en stor
Vanskelighed.
Alfred. Og dog maa jeg endnu bede Dem med mig
noget nøiere at betragte det Forgjængelige i hele
Legemverdenen, for desto sikkrere at søge det Uforgjængelige paa rette
Sted. Om Menneskelegemets og alle de dyriske Legemers
uophørlige Foranderlighed behøver jeg ikke at tale meget. Det
staaer os af daglig Erfaring for Øie, hvorledes de fødes, voxe,
aftage, undergaae; og den ene Slægtfølge afløser stedse den
anden. I Væxtriget ligger det samme ikke mindre tydeligt for
Dagen. Blomsten, Græsset og overhovedet alle de aarligt
bortdøende Væxter have til alle Tider tjent som Exempler paa
Forgjængeligheden; ja selv de mægtige Træer, som vedligeholde
sig i Aarhundreder, ere den samme Forgjængelighed
underkastede, kun med en mangfoldige Gange større Langsomhed. Men
selve Jordkloden, som i vore Hverdagsforestillinger betragtes
som alt det Øvriges faste Bærer, staaer jo ikke fast: den dreier
sig, som De ved, hver Dag om sin Axe, og fuldbyrdet hvert
Aar et Løb om Solen. Men Solen selv har atter sin, af os
endnu ei udmaalte Bane, og udfører en uhyre Vandring, paa
hvilken vor Jord med alle sine Sødskende-Planeter maa følge
den; og det Midpunkt, hvorom Solen beskriver den Bane,
hvis Størrelse forekommer os saa umaalelig, kunne vi med
største Sikkerhed atter antage som bevæget; kort, alle
Verdenskloderne bevæge sig uophørligt, og ingen har et stadigt Sted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
