- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
17

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det Aandelige i det Legemlige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Herman. Jeg troede, at man paa den reen speculative
Vei næsten aldrig kom til Naturlove, som bekræftedes i
Erfaring.

Alfred. Idetmindste har man endnu ikke været istand
til at udlede Naturlovene af alle Kundskabers øverste Kilde.
Men herom taler jeg ikke ved denne Leilighed; jeg sigter til
Naturgrandskernes vanlige Fremgangsmaade. De henvende
deres Tanker til saadanne Gjenstande i Erfaringen, som ere
os fuldkomnere bekjendte end de fleste andre, og udgjøre
ligesom Lyspunkter i vor Kundskabsmasse; for disse søge de
Lovene. Saaledes har man af Bevægelsens Natur udledet
den jevntvoxende Hastigheds mærkværdige Love. Af Rummets
Natur har man udledet den Lov, at den fra et Punkt
udgaaende Virksomhed svækkes i Forhold, som Afstandens
Qvadrattal bliver større. Det er næsten kun fra disse to
Begyngelsespunkter og den Tanke, at alle legemlige Dele ved lige
Afstand udøve en lige Tiltrækning paa hverandre, at man har
udledet Læren om Verdensklodernes Bevægelseslove, denne store
Himmelmechanik.

Herman. Men har den ikke faaet stor Hjelp af
Erfaringen?

Alfred. Ganske vist! Man vilde sikkert aldrig have
opdaget alle de Ting, man nu beviser om Verdens-Bevægelserne,
dersom man ikke havde havt Erfaringens Veiledning; men
siden har man udledet den ene Sandhed i
Himmelmechaniken af den anden, uden at bruge meget Andet af Erfaringen
end enkelte Tilknytningspunkter. Denne Sandhedernes
Afledning er skeet ved Slutninger, hvorom der ingen Strid er; og
mangfoldige af de paa denne Vei udfundne særegne Naturlove
have fundet sig bekræftede i Erfaringen.

Herman. Men har man andre saadanne Exempler
udenfor Astronomien?

Alfred. Mangfoldige, skjøndt intet enkelt saa stort.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:00:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aanden/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free