- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
22

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det Aandelige i det Legemlige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

2 Secunder gaaer 4 Gange, i 3 Secunder 9 Gange, i 4
Secunder 16 Gange saa langt som i eet.

Sophie. Jeg skal da multiplicere Secunderne med sig
selv, 2 Gange 2, 3 Gange 3, 4 Gange 4, for at faae det
gjennemløbne Rum?

Alfred. Meget rigtigt. Jeg valgte dette lidt vanskelige
Exempel, for at henlede Opmærksomheden paa, at vi ofte see
Naturen følge Fornuftlove, som vi, førend vi faae anstillet et
omhyggeligt Overlæg, vilde ansee som uoverensstemmende med
Fornuften. Vi føle os allerede hermed tilbøielige til at sætte
Grunden udenfor vort Væsen, og ikke i det; dog indseer jeg
vel, at vor Ven herimod kan sætte den Paastand, at Begivenheden
foregaaer efter vort Væsens, det selv ubevidste Love.
Men i alt Fald opfordrer jeg ham til at slutte det Tankeexperiment,
vi her have begyndt, ved at erklære om han ikke mener,
at vor Gjæst fra Jupiter maatte, ligesaavel som vi, finde den
ene af de to Tider 2 Gange saa lang, som den anden.

Herman. Dog vilde hele Spørgsmaalet bortfalde,
dersom Tiden og Rummet ikke vare Sandseformer for ham, som
for os.

Alfred. Og om muligt endnu fuldstændigere, dersom
hans Fornuft lød andre Love end vores.

Herman. Nei Fornuften er kun een. Den kan være
mere eller mindre uhildet af Sandseligheden; men Fornuften
paa een Planet er væsentlig den samme som paa en anden.

Alfred. Men et reent Fornuftvæsen, uden al Endelighed,
skal vor Jupitersbeboer dog ikke være?

Herman. Sikkert ikke.

Alfred. Men skal det Forhold, som findes i Fornuften,
mellem Grund og Begrundet, mellem en Aandshandling
og dens Gjentagelse, mellem Noget og et Andet, mellem et
Mere og Mindre fremtræde paa en endelig Maade, maa der
være nogen Form, hvori dette skeer. Jeg seer derfor ikke,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:00:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aanden/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free