- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
60

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tænkningens og Indbildningskraftens Naturopfatning.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ret selv at bemærke det, modtaget som en Arv, der tilfalder
Alle, og som vel indeholder meget for lidet til at tilegne sig
de høiere Anskuelser, hvortil den nyere Naturforskning hører,
men dog meget for meget til virkelig at hensætte sig med fuld
levende Deeltagelse i den Verdensopfatning, som tilhører
Menneskeslægtens Barndom. Vor Tidsalder trænger derfor
meget mere end nogen tidligere til at søge en Forsoning imellem
sin Tænknings og sin Indbildningskrafts Verden. Dette kan
ikke skee paa eengang, men maa være Frugten af
mangfoldige Bestræbelser; som Bidrag hertil turde en Række af
Forsøg maaskee tjene, hvori man viste, hvorledes den anskuende
og dermed sammenknyttede ahnende Naturopfatning nærmere
bestemmes, og videre udvikles ved den gjennem Tænkningen
erhvervede Indsigt.

Jeg vover her at byde et saadant Forsøg, som, hvis
det maatte være saa lykkeligt at vinde Bifald, skulde være
Begyndelsen til en efterhaanden fortsat Række. Min
Gjenstand er denne Gang den mest storartede, jeg kunde vælge:
Stjernehimmelen. Jeg veed, at denne, som Gjenstand for
almindelige Betragtninger, er kommen i slet Rygte ved de mange
tomme Deklamationer, man har modtaget derover; men dette
kan ikke afskrække os fra en Undersøgelse over Grundene til
de Følelser, som Stjernehimmelens Betragtning opvækker hos
alle Mennesker, forsaavidt som de virkelig overlade sig til
deb, og ikke lade sig beherske af Tanker, som bortdrage dem
derfra. Maaskee kunde jeg have Grund til at frygte for
Mishag over, at jeg vil nødes til at sige Meget, som er
almindelig bekjendt; men Nødvendigheden heraf til
Fremstillingens Heelhed skal, haaber jeg, være mig en tilstrækkelig
Undskyldning.

Det er naturligviis til den klare, skyfrie Stjernehimmel
under en rolig Lufttilstand, jeg her henvender Opmærksomheden.
Det Indtryk, den frembringer, har noget fælles for alle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:00:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aanden/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free