Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Overtro og Vantro i deres Forhold til Naturvidenskaben - 5. Om Overtroens formeente Poetiskhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har brugt dem til at fremstille for vor indre Anskuelse skjønne
Billeder af den høiere Tilværelse. Det er Digteren nok, at
disse Væsener have Virkelighed for vor Indbildningskraft,
medens vi opfatte eller i vort Indre gjentage hans Værk; han
man indaande sine Væsener et saadant Liv, at de kunne virke
paa vor Indbildningskraft; men hos os maa ogsaa denne
Kraft være saa levende, at vi kunne gjenskabe hos os selv de
Billeder, Digteren viser os. Hvormange ere der vel blandt de
Tusinder, som henrykkes af Shakespears Macbeth eller Hamlet,
der troe paa Hexers eller Spøgelsers Virkelighed? Det er en
Erfaringssandhed, ligesaavel som det er et Videnskabens Udsagn,
at den Tro, vi behøve for at nyde Digternes Fremstillinger af
det Overnaturlige, opstaaer og vedligeholdes hos os under
Nydelsen! Fordringen paa en anden Virkelighed er latterlig, og
minder mig om en Mand, som efter at have læst Ewalds
„Balders Død“ spurgte: hvor boede Nanna? hvorpaa han
fik det meget passende Svar: i Christen Bernikovstræde.
Jeg veed meget vel, at nogle udmærkede Digtere have i deres
Værker indført Personer, som gjøres latterlige ved ikke at ville
troe paa overnaturlige Væsener; men hvor en saadan
Fremstilling er heldig, kan den kun være rettet mod dem, som ville
have de overnaturlige Væsener udjagede af Digterverdenen, fordi
de forvexle disses aandelige Virkelighed med den prosaiske, som
Overtroen vil give dem; forsaavidt Digteren mener det
anderledes, forfalder han i en heel prosaisk Vildfarelse.
At en saadan Misforstaaelse endog har forvildet høist
udmærkede Digtere, er imidlertid unægteligt. Der var en Tid,
hvor den Tanke baade i Tydskland og siden i Danmark
havde vundet Indgang hos mange aandrige og i visse
Retninger høitdannede Mennesker, at man vilde gjøre Religion og
Poesie en Tjeneste ved at gjenindføre Overtroen: denne
Stræben fik især Liv og Kraft ved at optræde som Modsætning og
Kamp mod en dengang meget herskende prosaisk Tænkemaade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
