- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
107

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Overtro og Vantro i deres Forhold til Naturvidenskaben - 7. Hvorledes Naturvidenskab virker mod Overtro

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

7.

Hvorledes Naturvidenskab virker mod Overtro.



Det synes, at de Fleste sætte den Virkning,
Naturvidenskaben har til Overtroens Udryddelse, fornemmelig deri, at den
tilintetgjøt overtroiske Meninger. Denne Tjeneste er vel
overmaade vigtig, men ikke den eneste; jeg vilde sige, at den ikke
engang var den vigtigste, dersom den ikke var Udgangspunktet
for alle de andre. Man seer let, at den Undersøgelsesaandens
Handling, hvorved en overtroisk Indbildning udryddes,
medfører ikke blot den Vinding, at en saaden særegen Indbildning
forsvinder, men ogsaa den, at en Eftertanke vækkes, hvorved
man bliver mistroisk mod andre beslægtede. Denne vigtige
Følgevirkning opkommer for det Meste kun i ringe Grad ved
Tilintetgjørelsen af een overtroisk Indbildning, men forøges i
et stærkt voxende Forhold ved flere Opdagelsers Samvirkning.
Man tænke sig den Overtro forjaget, at en Solformørkelse
skulde antyde, at en Drage vilde opsluge Solen; dette vil
sikkert have sin Virkning paa Manges Eftertanke; men Indtrykket
vil hos Flerheden snart svækkes, og ikke udvide sig til fortsat
Eftertænkning. Overtroen har en Solgud, som hver Aften
gaaer til Hvile bag Havet og begynder næste Morgen sin Bane
paa ny: Videnskaben lærer, at Jorden er en Kugle, rundt
omkring hvilken Daglyset forflyttes eensformigt i hvert Døgn
fra Øst til Vest. Overtroen antager, at Solgudens Ildvogn
kunde tænde Jorden, hvis den kom for nær: Videnskaben lærer,
at Solen hverken er en Ildvogn, ellet styres med Vilkaarlighed,
eller kommer Jorden nær. Overtroen havde sin Maanegudinde,
der ogsaa havde mange Virkninger paa Jorden: Videnskaben
lærte, at Maanen er en Klode, som har sin bestemte Bane. Flere
saadanne Tilintetgjørelser af overtroiske Meninger maatte hos
Mange fremkalde den Tanke, at hele Himmelløbet er bestemte
Love underkastet, hvorved de Meninger, som forudsætte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:00:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aanden/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free