Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Overtro og Vantro i deres Forhold til Naturvidenskaben - 7. Hvorledes Naturvidenskab virker mod Overtro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alle Værkmænd til usigelig megen Eftertanke. De talrige
andre Maskiner, som tidt udføre de kunstfuldeste Arbeider, maae
have havt samme Virkning. Den elektromagnetiske Telegraph
har tildraget sig Menigmands Opmærksomhed, selv i Lande,
hvor den endnu kun er kjendt af Navn. Ved Siden af al
den øvrige Virkning have disse mange Opfindelser vænnet
Menneskene til at see, at det Vidunderlige kan frembringes ved
Fornuftbrug; men ikke blot disse store Foretagender have
bidraget til Menneskeslægtens Aandsudvikling, der lader sig neppe
nævne nogen Erhvervsgreen, hvori Videnskaben ikke har
indgrebet og virket tankevækkende. Denne vakte Tænksomhedsaand
er nær beslægtet med den Undersøgelsesaand, som Videnskaben
uddanner; paa denne, som overalt har saa velgjørende Følger,
maae vi med Hensyn paa Overtroens Udryddelse lægge en
særdeles Vægt.
De overtroiske Meninger, som staae i nogen Sammenhæng
med Naturen, blandt andet dem, som beroe paa en
misforstaaet Opfatning af noget virkeligt Tilværende, kan
Naturvidenskaben som oftest gjendrive; i et andet Forhold staaer den
til dem, som slet ingen egentlig Naturrod have. Imod dem
maa den ved Naturvidenskaben vakte Undersøgelses-Aand og
den ved samme øvede Undersøgelseskunst virke; men man
finder dem altid vanskeligere at udrydde. Et Exempel paa
saadanne er den allerede omtalte Indbildning, om Faren ved at
sidde tilbords selvtrettende. Den Bemærkning, at der vare
Tretten samlede ved Christi Nadvere, er jo aldeles ingen Grund til
en saadan Mening. Mangen En beraaber sig paa egen
Erfaring; spørger man ham da, hvad han har erfaret, saa bestaaer
det deri, at han eengang hat spiist ved et Bord selvtrettende,
og at derpaa een af Gjæsterne døde inden eet Aar. Men
hvad betyder den Erfaring? Selv om han havde gjort to
eller flere saadanne Erfaringer, vilde Undersøgelseskunsten ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
