Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Overtro og Vantro i deres Forhold til Naturvidenskaben - 7. Hvorledes Naturvidenskab virker mod Overtro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Undersøgelsesaand, som Naturvidenskabens stedse voxende Anvendelse
udbreder endog over dem, som ikke selv tilegne sig den, men ikkun
berøres af dens mangfoldige Anvendelser paa Menneskelivet;
men denne Virkning kan dog ikke sammenlignes med den, som
Naturvidenskabens rette Dyrkning selv medfører. Den udvikler
i Mennesket en heel indre Verden, der staaer for ham ei blot
som noget eengang Modtaget og i Hukommelsen Opbevaret,
men som en sig uophørligt fornyende Tilværelse, i hvilken man
seer en altomfattende Virken af den evige levende Fornuft;
her er da intet Rum tilovers for Overtroen.
Maaskee vil man indvendende fremhæve, at enkelte
Naturforskere ikke have været frie for Overtro. Det forstaaer sig, at
vi med Rette kunne afvise ethvert Exempel, som fremføres
uden skjønsomt Hensyn paa Naturvidenskabens Udviklingsgang;
skjøndt een, har den dog maattet dele sig i forskjellige Grene,
som ikke alle med lige Hurtighed kunde udvikle sig. Det er
sandt, at enhver af disse underordnede Videnskaber allerede i
dens tidligste Alder begyndte at virke mod Overtroen; men det
varede længe, at dette blot kunde skee i visse Retninger, medens
den i andre vedblev at være sammenvoxet dermed.
Astronomien, den Deel af Naturvidenskaben, som allerede i
Menneskeslægtens Udgang fra Barndomsalderen forjog saa mangen
overtroisk Forestilling, kunde dog i en lang Række af Aarhundreder
ikke rive sig løs fra Stjernetyderiets Daarligheder; ja det blev
ikke ganske umuligt for dens Dyrkere at hengive sig dertil,
førend Newtons Tidsalder havde fremstillet Himmelbevægelsernes
Love i en saadan Sammenhæng, at man ikke baade kunde fatte
denne og indskyde overtroiske Forestillinger i sin
Himmelkundskab. Astronomiens Exempel vil være nok til at
retfærdiggjøre en lige Indsigelse for alle Naturvidenskabens Dele.
Farligere for vor Mening synes det at være, om man kunde
anføre Exempler paa Mænd, som havde erhvervet store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
