Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hele Tilværelsen eet Fornuftrige - 2. Skjønhedslovenes Grundlighed i det hele Verdensalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deraf, at en lige Væsenseenhed gjælder for Skjønhedssandsen
og for Samvittigheden; men dette vil dog ei lettelig antages
uden en nærmere Udvikling. Vi ville begynde med
Skjønhedssandsen.
Det er allerede i det Foregaaende viist, at paa alle andre
Verdenskloder de samme Naturens Grundkræfter herske, og at de samme
Grundlove gjælde, som paa vor Klode, at de levende Væsener paa
andre Verdenskloder ere frembragte ved samme Naturens
Grundkræfter og efter de samme Grundlove, som de levende Væsener
paa vor Klode; at de maae have en Tankeevne af samme
Natur som vores, om end i Styrke og Klarhed nok saa
forskjellig, og at de maae have Sandsningsevner til at opfatte de
legemlige Indvirkninger ligesom vi, og at der til denne Evne
ikke blot hører udvortes Sandseredskaber, men ogsaa en
indvortes Evne til at opfatte og gjemme Indtrykkene af det
Sandsede; kort, indvortes Sands, hvortil blandt andet hører Sands
til at opfatte og sammenfatte de Indtryk, som frembringes derved,
at de ydre Legemers Svingninger meddele sig til det
selvbevidste Væsens eget Legeme, og ligeledes Evne til at modtage
Kundskab om Yderverdenen gjennem Æthersvingningerne. Den
første af hine Sætninger har vistnok de andre til nødvendig
Følge; men dog ere de i det Foregaaende særskilt blevne
belyste.
Betragte vi Skjønhedsfølelsen saaledes, som den
aabenbarer sig hos vor Klodes fornuftige Beboere, saa findes det,
at den bestaaer deri, at vor indre Sands er dannet efter samme
Fornuftlove som den øvrige Tilværelse, saaledes at denne Sands
føler sig tilfredsstillet ved det, som bærer Fornuftens Præg,
uden at der under Nydelsen udkræves nogen Bevidsthed om
denne Fornuft. Man finder denne Sandhed fremstillet i
Samtalen: Vandspringet S. 36—54; men dem, der maatte fordre
en mere omfattende Udvikling heraf, maa jeg henvise til mit
Skrift to Kapitler af det Skjønnes Physik. Samme Lov maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
