- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
151

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hele Tilværelsen eet Fornuftrige - 2. Skjønhedslovenes Grundlighed i det hele Verdensalt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stivning: kort, dette vilde være en Indsvinden og Hendøen.
Vistnok er der ved Tilværelsens Grundindretning sørget for, at
dette ikke kan skee; men derfor er det dog ikke mindre vist, at
indvortes Virksomhed og Værekraft er betinget ved Varmen.
Men nu er for hele vor daglige Naturopfatning Lyset den
store Varmekilde; og den for Mængden ubekjendte indre
Sammenhæng, som vi her have fremhævet, lader sig ikke være
uden Vidnesbyrd i Tilværelsen. Mennesket har ingen
videnskabelige Undersøgelser behøvet for at føle Sammenhængen
mellem Lys og Liv; men Lyset selv i sine egentlige
Lysvirkninger er oplivende. Det synes at virke saaledes overalt; men
paa den mest sandsetræffende Maade virker det paa Seenerven,
hvor det tillige virker ved at bringe den mest vidtomgribende
Kundskab om den udvortes Natur gjennem vore Synsredskaber
ind til vore Indre, til vor Bevidsthed. Lyset er den store
Forkynder af Omverdenen. Det er sandt, at Intet kan være
bekjendtere for alle Mennesker end dette; men netop fordi det er
saa hverdags, er Kundskaben derom hos Mængden sløv og
søvnig, saa at man maa minde derom for at fatte Kilden til
Lysglæden; Lysglæden selv vil Enhver, der bliver sig
nogenlunde bevidst, hvad der foregaaer i ham, kjende af egen
Erfaring.

Det, som vi her have viist med Hensyn paa
Jordbeboerne, maa ogsaa gjelde for Beboerne af andre Planeter.
Lyset virker gjennem hele Verden og paa alle Legemer. Vi
have beviist, at dets Virkninger i det hele Verdensalt følge de
samme Love. Man maatte have en meget ringe Natursands
for ikke strax at føle den Sandhed, at hvor der gives
Afvexling af Dag og Nat, af Lys og Skygge, der maae de levende
Væsener have en Sands for Lyset; ja, vi maae udvide denne
Tanke og sige, da gjennem det hele Verdensalt den ene Klode
sender den anden Lys, maae de levende Væsener paa disse
Kloder have en Sands for Lyset, og de selvbevidste Væsener

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:00:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aanden/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free