Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hele Tilværelsen eet Fornuftrige - 3. Den moralske Naturs lige Grundvæsen i det hele Verdensalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selv opstaaer tilstrækkelige Modkræfter til at overvinde Trykket,
ville udvortes Magter tidligere eller sildigere udrette dette.
Førend jeg gaaer videre, maa jeg afhandle en
Indvending, som paa det endelige Stade er uovervindelig, men seet fra
det Stade, hvorfra det Hele uoverskues, taber al sin Vægt. Man
kan nemlig, med Øiet fæstet paa det Endelige, indvende: Hvad
hjelper det de utallige Væsener, som lide, som maaskee lide baade
aandeligt og legemligt, som maaskee lide deres hele Levetid, at
de Ulykker, som ramme dem, tilintetgjøres i en høiere Tingenes
Orden. Denne Indvending er gammel, og Svaret ligesaa; men
Indvendingen kommer igjen, hvergang Nogen søger at stille
Menneskene Tingenes evige Fornuftorden for Øie; derfor maa Svaret
ogsaa hvergang gjentages, og det saameget mere, som det i hver
Fremstilling faaer noget Nyt i sin Belysning. Først og
fremmest maa her bemærkes, at nærværende Fremstilling ikke gaaer
ud paa at godtgjøre Tilværelsens Overeensstemmelse med vore,
deels paa det sandselige Stade fattede, deels ved eensidig
Tænkning dannede Fuldkommenhedsbegreber: vi ville blot hævde den
Sandhed, at det Fornuftstridige omsider tilintetgjøres i
Tilværelsens evige Fornuftvirksomhed, og at det Fornuftstemmende
man seire. Vi maa blot her tilføie den Bemærkning, at Noget,
som i sig selv er fornuftstemmende, dog til en given Tid kan
være i Strid med det Heles Fornuftorden, og derfor maa
undergaae, for i rette Tid at opstaae paa ny.
Vi maa fremdeles minde Indvenderen om, at der
ingensinde er bleven funden nogen Lærebygning, hvori det Onde,
hverken det physiske eller det moralske, har ladet sig fremstille
som tilintetgjort og opløst i et Gode, saalænge man blot vilde
holde sig paa det endelige Stade: man maatte henvise til
Livets Fortsættelse ud over Jordelivet; men denne Fordeel savner
heller ikke vor Opfatning: Troen paa et saadant fortsat Liv
er den endog naturlig, som i det Følgende vil sees antydet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
