Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Videnskabsdyrkningen som Religionsudøvelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
os, der i de senere Aar har forledet saa mange tildeels vistnok
ædle Mænd, til at bortbytte det Lutherske Samfunds Frihed i
Christo med den romerske Kirkes Præstetrældom. En
Forvildelse, hvorpaa vi vel maae hente næsten alle Exempler fra
Fremmede; men som vi dog neppe savne Grunde til kraftigt
at arbeide imod.
Under saadanne Omstændigheder troer jeg det da ikke
upassende, om vi, i Anledning af Dagens Høitid, søge at bekræfte
vor Overbeviisning om Religionens og Videnskabens Harmoni,
ved at betragte: hvorledes Videnskabsmanden, naar
han tilfulde forstaaer sin egen Bestræbelse, maa
ansee Videnskabenes Dyrkelse som en Religionssag.
Dersom det her blot var mit Øiemed at vise, at
Gudsfrygt maa avle Videnskab, saa vilde jeg beraabe mig paa den
fra alle Sider erkjendte store Sandhed, at Kjærlighed til Gud
er Væsenet i al Religion. Slutningen vilde da være let, at
Kjærlighed til ham, fra hvem al Sandhed kommer, maatte avle
Lyst til at kjendt den i alle dens Forgreninger; men da vi
her ville see Videnskaben formedelst sig selv erkjendt for
Religionspligt, saa er det nødvendigt for os at trænge dybere
ind i Videnskabelighedens Væsen.
Her viser det sig da, at Menneskets grandskende Blik, det
være sig nu henvendt paa hans eget indvortes Væsen, eller paa
den ham omringende og medindsluttende Skabning, stedse
henledes til Altings evige Ophav. I al Grandskning er det
endelige Øiemed at finde, hvad der har en virkelig Tilværelse, og
at see dette i sin rene Glands, adskilt fra alt Det, som blot ved
en Skintilværelse skuffer den Uopmærksomme. Videnskabsmanden vil
da vide, hvad der er det Bestandige midt i alle Afvexlinger, det
Uforaarsagede, der skjuler sig bag de utallige foraarsagede Ting,
det Eenhedsbaand, der gjør, at Tingene i alle deres
mangfoldige Fordelinger og Adskillelser dog ikke adsplittes. Snart maa
han erkjende, at kun det Uafhængige kan være det Bestandige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
