- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
187

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Videnskabsdyrkningen som Religionsudøvelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Selv de Kunstforskrifter vi have for Videnskabens
Behandling, at Sandhederne grundigt maae bevises, klart
fremstilles, og systematisk forbindes, erholde her en høiere
Betydning, saaledes, at man vel turde paastaae, at det hører til
vore sande Pligter, jeg siger ikke at opnaae, men at ville
opnaae disse Fuldkommenheder. I Videnskaben fremstilles nemlig
den evige Fornufts Selvstændighed derved, at Intet
bygges paa noget andet end Fornuftens egen Indsigt, og det
saaledes, at enhver Sandhed faaer sin umiddelbareste Begrundelse,
det er, at man ikke blot nøies med at have fundet en
Overbeviisningsgrund, men opsøger den sande Tilværelsesgrund for
Alt, hvad der skal bevises. Virksomheden eller Livet, som
var den anden Egenskab, faaes derved, at Sandheden
fremstilles med Klarhed, der er Sandhedens egentlige virkende Kraft,
som den er Lysets. Harmonien faae endeligen Sandhederne
ved denne inderlige og rigtigt afpassede Forbindelse, som vi
helst maae kalde Samstemning.


Ogsaa deri see vi ea Overeensstemmelse med den
fuldkomne Fornuft, at enhver af disse Dyder i sin Fuldendthed
vilde medføre alle de øvrige, saa at den ene ikke kunde tænkes
uden den anden; thi var enhver Sandhed i en Tankekjæde
rigtig begrundet, saa var den derved ogsaa klar og paa
sit rette Sted; og paa samme Maade vilde ogsaa den
fuldendte Klarhed og den fuldendte Samstemning medindslutte de
andre Dyder, For os derimod, med vore indskrænkede
Kræfter, er enhver af disse Dyder kun i en nogenlunde høi Grad
opnaaelig, forsaavidt den søges i de andres Selskab.


Jeg har ikke frygtet for af Eder, ærede Tilhørere, at
beskyldes for at have ladet mig altfor meget henrive ved en
Tankefølge, da jeg paastod, at det hørte til Pligterne at søge
de videnskabelige Kunstfuldkommenheder, jeg her har skildret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:00:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aanden/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free