Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet stykke. Aandens stridsmænd for hundrede aar siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 46 -
rigdom; ti du er mit haab og min trøst; ti du
er min fryd, min evige fred. Hvorledes skulde
jeg kunne elske tomhed eller det, jeg ikke
kjender, eller det, som er fordærvet,
forgjænge-ligt, eller usandt mere end dig, du mit sande
liv? Du er mit liv, min frelse, og derfor sætter
jeg alt mit haab, min tro, min lyst til dig alene.
Dig, Herre, vil jeg paakalde med hele mit hjerte,
hele min sjæl, og alle mine tanker; i din favn
vil jeg ile, hos dig alene vil jeg hente styrke for
min sjæl; jeg vil leve helt i dig og du skal
leve i mig. Jeg vil se og kjende dig den eneste
sande Gud, Herren, Jesus Kristus, livet som du
har givet; i dit lys skal vi se lys ved
Hellig-aandens naade!
Da de udsendinger, som i slutningen af aaret
1804 kom til St. Petersburg for at bede om, at
deres brødre kunde faa lov til at udvandre til
«Melkesøerne,» lige før jul forlod Petersburg,
blev de spurt, om de ikke heller vilde holde
jul der, og siden begive sig paa vei. De svarte
da: «Det er fuldstændig det samme for os,
fordi høitiden er i os, inden i os selv.» —
Da aandens stridsmænd havde bosat sig ved
«Melkesøerne», blev de anmodet om at leve
stille og pent og ikke overtale nogen til at gaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
