Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje stykke. Aandens stridsmænd i vore dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 55 —
rifler havde omgivet denne gruppe folk, og de fire
forreste havde baaret lænker (jeg huskede ordene
om Kristus : «han blev regnet blandt overtrædere» —)
kunde man have indbildt sig, at det var frie
reisende; deres ansigter var velvillige og af et godt
udseende, deres bevægelser var værdige, deres
stemmer velklingende og deres tale fredelig. Der
var seks og tredive af dem ialt, for største delen
middelaldrende, skjønt nogen allerede var gamle
-og graa og andre ganske unge, skjægløse gutter.
Den vide steppe og agerlandet, som de ikke
havde set for sine øine paa lang tid, det klare
sollys, den frie luft og synet af andre mennesker
-og af frit liv, havde aabenbart en særdeles
opmuntrende virkning paa fangerne. Det kvalme
byfængsel var forglemt for øieblikket, og hver var
glad bare for at faa aande fuldt og frit og strække
sine stive lemmer og se sig om uden længer at
ha fængselsmuren for øie. Det var dette, som
fik hjertet til at krympe sig i mig, da jeg saa
dem. Blandt dem var John Verigin, fader til en
ung aandens stridsmand, som jeg kjender godt,
og en ældre bror af Peter Verigin. Han var en
høi, vakker, gammel mand, meget tiltalende paa
grund af sin dannelse, dømmekraft og veltalenhed.
Paa min anmodning talte hans ledsagere til ham,
og vi var snart i en samtale som gamle venner;
andre kom med i samtalen, og blandt disse lagde
jeg mærke til en tækkelig ung mand, som især
syntes at være glad over at se mig. Han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
