Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje stykke. Aandens stridsmænd i vore dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 61 —
«Det er saa skrevet,» sagde han, «men det
er neppe en af os, som kan leve efter det.»
«Hvorledes kan De sige det, naar vi glæder
saa over, at leve efter Guds bud, medens I ikke
vil tillade os det, og heller ikke ønsker at leve
efter det selv?»
«Ja, brødre,» svarede han, «det er Guds vei,
men faa vælger at gaa den. Dog hold I ud,
naar I engang er kommen ind paa den. Maa
Gud hjælpe Eder til at holde fast, og ikke afvige
fra den; men husk paa, at I ikke maa overtale
mine soldater, til at gjøre, som I gjør.«
De mænd, som optegnede disse samtaler,
blev først af alle kastet i fængsel i Kars, for at
have tilbageleveret sine udskrivningskort, og
derefter blev de sendt til Tiflis.
Vi vil slutte dette stykke med et uddrag af
et brev fra Gregory Verigin, en anden broder af
Peter Verigin, som blev fængslet i
Tiflis-Metekh-fæstningen, det strengeste fængsel i Kaukusus:
«Jeg har hørt, at nylig mange gode venner
og mødre har kommet for at se til vore brødre i
dette fængsel, men til min store skuffelse flk jeg
ikke se dem; dog man kan ikke kalde det svundne
tilbage, — maa Guds vilje ske! Jeg sad den tid
i ensomt fængsel i en mørk og kold celle, hvor
jeg havde tilbragt fire dage i store lidelser, men
dette har ingen betydning og er bare til gavn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
