Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde stykke. Lebedeff og hans kammerater i militærfængsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 6; -
brødrene og til moderen: «Med Guds hjælp
skal jeg omvende mig; mit hjeate er dybt
bedrøvet, fordi jeg ikke har kunnet holde ud den
hele straf.» — Og han gjentog: «Jeg skal komme
ud af det; jeg er saa gruelig bedrøvet for det.»
Da Anthony gav dem brød og andre
levnets-midler, blev Lebedeff meget rørt og udbrød med
taarer 1 øinene: «jeg tænkte, I rent havde
forglemt os, og at vi havde tabt Eders venskab
ved vor mangel paa standhaftighed.«
Forud for dette, i november I896, skrev Leo
Tolstoy et brev til obersten over
straffebatal-jonen, og næsten paa samme tid skrev ogsaa
V. Tchertkoff til ham. Disse breve synes at have
mildnet oberstens hjerte noget, at dømme efter
følgende meddelelse fra en ven i Tiflis i december
1896: «En gammel aandens stridsmand
Tchevel-dayeff er nylig vendt tilbage fra Ekaterinograds
straffebataljon.. Han har været der for at besøge
sin søn for anden gang. Første gang var han
der i vaaren 1895. Bataljonschefen havde kort
tid forud modtaget breve fra nogen venner af os,
som gjojde ham kjendt med den lære, aandens
stridsmænd i virkeligheden fører, og hvorfor de
blev straffet, og bad ham at behandle dem saa
mildt som muligt. Det følgende er Tcheveldayeff’s
fortælling om hans møde med kommandanten:
«Da kommandanten modtog mig, sagde han:
«Aa, gamle mand, du var her ivaares, og nu
er du her igjen?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
