Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siste stykke, af Leo Tolstoy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— ii 6 —
Kristi disciple var netop saadanne ubetydelige,
udannede og ukjendte folk, og andre end
saadanne kan ikke være Kristi efterfølgere. Blandt
aandens stridsmænd, eller rettere, blandt «de
kristne af verdensbroderskabet,» som de
selv-kalder sig, foregaar der intet nyt; det er bare
den sæd, som Kristus selv saadde for atten
hundrede aar siden, som vi nu ser gro; det er
Kristus selv, som opstaar.
Opstandelsen skal foregaa, den maa foregaa,
og det er umuligt at lukke sine øine for den
sandhed, at den foregaar netop af den grund, at
det sker uden geværskud og troppeparade, uden
heisning af flag, illumination, musik, elektrisk lys,
klokkeringning og de høitidelige taler og raab af
folk, som er pyntet med guldstads og ordensbaand.
Det er bare vildmænd, som bedømmer
betydningen af, hvad de ser, efter den udvortes glans,
som udfoldes.
Enten vi ønsker at se det eller ikke, saa
eider nu i Kaukasus, i den maade, «de kristne af
verdensbroderskabet» lever paa, særlig efterat de er
blevet forfulgt, fremtraadt en aabenbarede af
kristeligt liv, som alt, hvad der er godt og agtværdigt i
verden, stræber at naa. Ti alle statsinstitutioner,
vore nationalforsamlinger, foreninger, videnskaber,
kunster — det er alt sammen bare til og arbeider
efter evne for at virkeliggjøre det liv, som alle vi
tænkende mennesker ser foran os som det høieste
ideal af fuldkommenhed. Og her har vi folk, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
