Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Xll
afskasse Religionen. gjorde ogsaa iLeengden god Virkning i
Henseende til Ødelæggelse af shreesternes Anseelse.
Den Omstændighed, at Fol·’ekirkens Medlemmer ere tvungne
til at underkaste sig theologiske Jndividers Indblanding i deres
Ægteskaboanliggender og en Mængde latterlige Ceremonier,
medens Seeterne ere frie derfor. vil ganske vist ogsaa bidrage
godt til Kirkens Fald.
Endelig staaer Synodesagen som en glimrende Prostitution
for ltleresien Efter at have faaet de fornødne Tarepenge
bevilgede af Thingene, dog alene for den rare Madvigs
Skyld. have de arme Siirlehvrder aldeles ikke kunnet blive
enige om. hvorledes den hele Faree skal spilles, og hvo, der
skal overtage Rollerne, om Faarene i Hjorden skulle tages med
paa Raad angaaende den afklipvede Ulds Anvendelse, eller om
Hvrderne skulle have fuld Raadighed over denne osv. Des-
veerre er vor Presse saa fortabt i formelle Jntetlteder, at
Tidens virkelige Indhold og Bevægelser aldeles undgaae deres
Opmærksomhed; Folket kjender derfor ikke ret de udmærkede
Mirakelmlrnds Bedrifter.
J reent videnskabelig Henseende virkede den tydske Kritik
betydeligt, men blev senere overdøvet af de nationale Straal.
Den kierkegaardske Retning bidrog Sit til at tilintetgjøre
de hegelske Mediationsgoglerier og redueelJyorgsmaalene til
Modsætningen mellem den absurde Tro og endelsen. Efterat
M. Eirikson havde angreben Martensen, uden at opnaae
synderligt Svar og M. Steenstruy ved et fra strengt viden-
skabeligt Standpunkt fort voldsomt Jndhug (18-«lkZ) havde til-
føiet Hoitheologernes Anseelse et betydeligt Skaar» begyndte
Kierkegaards Hale« N. Nielsen og Stilling contra
Martensen, Scharling osv. den varme Strid om For-
holdet mellem Tro og Viden, hvor Fleertallet af Theologerne
syntes at helde til den forsaavidt aldeles rigtige Anskuelse, at
Troen er absolut modsat Viden, at Troen er en reen Absurdi-
tet, en reen Urimelighed; — naar dette er anerkjendt, ville
kun meget enkelte aldeles theologiske Personer kunne holde paa
Troen. — Den okstedske Naturreligions Udbredelse og Vistoy
Mynsters og Andres ’forulvkkede Polemik derimod, Fisehers
Arbeide om Auetoritetstro og Videnskab, have fra en anden
Side studt til Præsteanseelsens heldende Vogn-
Kun for et Syns Skyld, for Kokketteris Skyld, for Orgel-
mnsillens Skyld, besøger Ungdommen i Reglen Kirkerne. For-
gleeves anstrenge Præsterne sig i de forskjelllgste Retninger; den
virkelige Andagt er kun meget ringe. Ped at jenoprelse
Svov polen, de evige Helvedsstrasse og lignende g. som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
