Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
llf
Og hvorledes skal det saa blive, naar nu Kirken tilmed bliver
harlet as svedenborgianske Propheter?
( Den beederlige Veteran Dampes Forening »sor Sandhed
i Neligionen«, det naturligviis strandede Forsøg paa at danne
en Forening »sor tænkende Christne-« (de Christne give sig ikke
al med at teeuke), stere antitheologiste Foredrag i private
Foreninger. vidne om det aandelige Røre, som begpnder at
indtræde, og ere at betragte som Tille til en Ødelæggelse as
Prastweesnet
Den suldstcendige Adskillelse af Kirken og Staten, den
ogsaa i okonomisk Henseende uricnelige Tiendes Afstasselse,
Menighedernes fri Raadigbed til at lonne Præster, Bisper,
Paven aldeles ester Behag, det er Alt, hvad der udfordres til
Theologiens Odeleeggelse, det er dette, som vi allerede vilde
have veeret i Besiddelse af, hvis vi ikke havde hast en saa svag
og doetrineer Folkereprasentation.
Forsaavidt sont man ikke ønsker at benptre Sjælehprde-
laugets Rogt og Pleie, bvr Skolens Vudget modtage en til-
svarende Forogelse, dog sordeelt efter rigtigere Grundsætninger
end Tie-iden-
To Omstændigheder bidrage endnu til at stotte Religionen.
For det svrste har denne endnu Privilegium paa at anvende
visse Hovedasdelinger as Kunsten i sin Tjeneste iden religiose
Malerkunst, Billedhuggerkunst, Musik), opunstbegeistringelu
der hos eensidig udviklede Mennesker vste rger til Kunstraseri»
understotter saaledes den vdre Gudstjeneste, ofte uden For-
bindelse med Tro paa Læreseetningerne. Dette bevirker oste en
Helden tll Katbolieismen og det netop ber Kunstnere. Kii chlers
Exempel er bekjendt nok og flere Kunstnere skulle have lignende
Tilbøieligheder. Men den dannende Kunst beerer netop paa
de mythologiske Levninger, paa de vingede Væsner-, Skps
vandrerne, paa denne hele Eensidighed, som paa en Leenke, der
i hoi Grad bemmer deu sri Bevægelse og den Sammensmelten
med Videnskaben og Livet, som er et Hovedformaal sor Nutidens
Kunst; Musikens Virkning er ikke nødvendig betinget ved noget
religiost Begrebsindhold. Saaledes kan Kunsten da kun vinde
ved Theologiens Det-. Det større Marked, som et oplyst Folk
asgiver for Kunster-o Værket fortjener seerlig at fremhævet-; en
sunstens Propaganda blandt Folket og ·det netop vcd HM
af Mvthologiens Apparat (skirker oqu vil blive at foreta e.
At langt almindeligere Jnrflpdelse er den okonomiste ot-
virring og Uretscrd hed. De herstende Klasser. sps med
Urette tro, at den oeiale Resorm gaaer ud paa geplpndre
dem. medens ven gaaer ud paa at gjøre Alle oss-ende og
s
sid-I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
