Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aandetroen og Den frie Tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
sattelse as Begivenhederne, nærmede man sig i Gudelteren
Forestillingen om en Overgud med en Mængde Under-
guder, Halvguder, Væsner, Aander, Gudntennesker under
sig. Saaledes i den classiske og nordiste Gudelcere, lige-
ledes i den christelige, hvor dog den ene Guds Overmagt
er stor-re, end bist, hvorfor man pleier at kalde den
monotheistisf, Eenguderi, medens hine kaldes Fleerguderierz
men det er bekjendt nok at Guds Son, Engle as for-
skjellige Arter, Fanden, Djavle m. fl. gaae Alsaderen
tilhaande eller ialtsald deeltage med ham i Verdens-
styrelsetn
Gudernes Beboelscsleiligheder vare forskjellige efter
deres forskjellige Embedcr. For Menneskene paa et lavt
Trin var Modsætningen mellem oppe og nede, høit og
lavt naturligviis aldeles absolut. Verden bestod as tre
Etager, Underjordcn, Jorden og Himlen. Hos Jederne
meeslen ligesaa hos de Christne) er Jorden slad, over den
besindet sig Himlen udspændt som et Telt·. over Himlen
er der Vand, som as og til strømmer ned gjennem aabnede
Luger·; oppe over Himlens Pande boer Gud i sin Herlighed.
Under Jorden er de Dades Hjemlx
Nogle Guder boede hos Greeker og Romere paa
Jorden (isoer de mindre Guder), andre, især de høiere
Guder, iHavet, paa Bjergtoppene (Olympen), der grandsede
til Himmelhvælvingen, og hvorfra Lyn og Torden og Regn
og Storm nedsendtesz atter andre boede under Jorden-
l) See s.Er·Fischer: skAstronomien og Slristens Uuetoritet«» Usi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
