Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aandetroen og Den frie Tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Vorden, Tilbliven, der kun gaaer paa Formen og Tiden,
er derfor aldeles uanvendeligt paa Begrebet Verden.
Man kan tale om Jntet af en vis Art; man udsiger
derved en Venagtelse as Tilstcedevterelsen as Noget af
denne Art; men det absolute Intet, bvoraf Verden skal
vcere sreinkomnsen, er en aldeles urimelig Tanke. » Af
Jntet vorder Intet« er desuden en god gammel Sætning,
som endnu ikke er modbeviist.
Men hvorledes skal man da forklare sig, at Verden
er bleven til, naar ikke Gud havde skabt den?
Hvorfor maa Verden mere have en Begyndelse end
Gud selv? Er det en Forklaring as en Tildragelse at
sige: Den er udført as et bemmelighedssuldt Vees ces,en som
er hævet over enbver videre Forklaiing? At anvende et
saadant Væsen til at »forklare« Verdens Gang er ikke et
Haar bedre end i det daglige Liv at forklare en Tings
Vortkoiumen ved at sige, at Nissen har taget den-
Den virkelige Viden om Naturen er selv sor de
fleste saakaldte »dannede« Mennesker noget Dunkelt og
Ubekjendt, man kan ikke uden Videre henholde sig dertil.
At meddele noget saa Udforligt deraf, som det vilde veere
fornedent for at gjøre det ret klart, er paa dette Sted
ikke muligt eller hensigtsmcessigt. Imidlertid er det over-
ordenlig vigtigt, at der paa ethvert Punet henvises til
Videnskaben som det, der skal erstatte Mythologien, og her
skal derfor gives et Overblik over, hvad Videnskaben for
Øieblikket veed og aner om den store Udviklingsproees,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
