Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aandetroen og Den frie Tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Luft, en Ild. Først langt senere er »Aanden« bleven
noget fra alt Materielt aldeles forskjelligt, det vil sige en
endnu urimeligere Forestilling.
At Sjælen ikke er materiel, vil sige, at den er Ingen-
ting; thi, som tidligere omtalt, kjende vi Intet, som ikke
er Legemligt, vi savne ethvert Begreb otn det Ulegemlige,
kun ved en Feilslutning kan man naae dertil (det absolut
Andet, det sine Væsen indeni o. s. v.). Og var nu ogsaa
virkelig Aanden eller Sjælen et fra alt Legemligt saa
absolErskjelligt Væsen, hvorledes kunde det da staae i
den in erlige Forbindelse med Materien, sont unegtelig
finder Sted?
Under den især siden Begyndelsen af dette Aar-
hundrede hurtige Tiltagen af Kundskaben om Forholdet
mellem Hjærnen og Nervesystemet og de saakaldte aande-
lige Virksomheder opstod der nu en Strid mellem denne
begyndende eraete Erkjendelse og Troen, hvis Resultat
som sædvanlig blev udforlige, kjedsommelige Lempelses-
theorier· Hjærnen er Bevidsthedens Sæde, det kan man
ikke nægte, men den er ikke Bevidstheden selv; den er
Sjælens Redskab, Sjælens Organ ; Sjælen lever uafhængig
af Hjarnenz Sjælen svæver ved Døden bort fra Legemet
for at fortsætte Livet evindelig; videre kom man i Neglen
ikke l).
l) Blandt de mangfoldige Procuratorkneb, som Folk as ind-
groet Bevidsthedsforvirring anvende for at bjerge Udøde-
ligheden til Trods for den stigende Erkjendelse af Bevidst-
hedens legemlige Betingelser, kan mærkes Modsætningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
