Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Storken (1895) - Annen Akt - Sjette scene - Syvende scene - Åttende scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 Storken
Anna. Har De ingen minner — fra fortiden?
Opdal. Fortiden følger en jo alltid som — ansvar.
(Anna går hen og gløtter på kjøkkendøren. Josefine kommer inn.)
SYVENDE SCENE
De forrige. Josefine.
Josefine (slår øinene blyg ned). God dag, Opdal — velkom-
men til byen!
Opdal (reiser sig, litt uviss). Er det ikke — jeg synes — god
dag, frøken Josefine!
(Pause.)
Anna. Er De overrasket, Opdal?
Opdal. Jeg tilstår, det kom noe uventet. Hvordan har De nu
levet siden sist, frøken Josefine?
Josefine. Å, som jeg har kunnet.
Opdal. Ja, mine venner, dette var smukt gjort av jer. Jeg øiner
nye muligheter. Synes ikke De også, frøken Josefine, at vi to kan
ha adskillig å tale sammen om?
Josefine (blyg). Ja, jeg vet ikke, om du kanskje — har for-
andret dig. Synes du jeg har forandret mig svært?
Opdal. Vi er alle under forvandlingens lov. Vil du så gå en
tur med mig?
Josefine. Ja, så gjerne, Opdal.
Opdal (til de andre). Ja, så tilgir I nok at jeg går. I skjønner
at her er noe å reparere. Farvel!
De andre. Farvel, farvel!
(Opdal og Josefine går, de andre står og ser efter dem.)
ÅTTENDE SCENE
Seladon. Anna. Annanias. Nymo.
Anna. Var ikke det lurt gjort av mig kanskje? |
Nymo. Ja, nu får da han «ansvar». Jeg vilde sgu ikke ta an-
svaret for de barn han får!
Anna. Isj, så ekkel De er, Nymo!
Nymo. Å, det mener De ikke, fru Anna. Vi to forstår hver-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
