- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
27

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Samling - Ulykken rammer Alle - Gunløde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ulykken rammer Alle!

Paa sine Knæ i Haugen,
Bag Ranken og Melonen,
Laa med de brune Hænder
Blandt Ukrudt Lugekonen.

Ulykken rammer Alle!

Hun vendte halvt sit Aasyn
Mørkt imod Slottets Fløje:
»Gud trøste os, som Trældom
Og Solens Brand maa døje!«

Ulykken rammer Alle!

Og Prindsens Jæger svang sig
Af Hesten svedt og støvet;
Solv paa hans Klæder funkled,
Som Morgendug paa Løvet.

Ulykken rammer Alle!

Og han Grevinden rakte
Et Brev med Guldrand ziret;
Hun læste henrykt Brevet
Og kyssede Papiret.

Ulykken rammer Alle!

Men Greven stod bag Døren —
Det Syn ham ej forlysted —
Han stødte hende Dolken
Til Hæftet ind i Brystet.

Ulykken rammer Alle!

»Kom hjem, kom hjem, Margrethe!«
Skreg en fortvivlet Stemme
Fra Haugeportens Gitter:
»Det Barn, som du lod hjemme —«

Ulykken rammer Alle!

»Vor lille Søn, som smilte,
Da du forlod ham, Qvinde,
Er styrtet ned i Brønden,
Og Ingen kan ham finde.«

Ulykken rammer Alle!



*



Gunløde.


Jeg elsker den hvide,
Den blide Gunløde,
Med Lokkerne bløde,
Med Nøglen ved Side;
Paa Bordet hun sætter
Mig duftende Retter
Og Rosen ved Ruden;
Hun pusler mig Puden
Med snehvide Hænder;
Hun Lampen mig tænder
De søvnløse Nætter;
Hun vugger paa Armen,
Hun trykker til Barmen
De røde, de bløde
Smaarollinger søde;
Hun hersker som Fruen
I Salen og Stuen,
Hun flytter mig Stolen,
Hun gjemmer mig Kjolen
Og Hatten og Huen;
Hun rækker mig Staven,
Hun bortvifter Fluen —
Med Tiden hun sætter
Mig Urnen paa Graven.



*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aarestrups/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free