29 (Aarestrups samlede digte)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Samling - Enken - Forsvar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Her har han saa ofte staaet,
Ensom, stille, fjern fra Vrimlen.
Her, da sidst vi vandred sammen,
Saa han tankefuld mod Himlen.
Og forunderlig bedrøvet
Kyssed han mig tidt paa Haanden —
Men jeg saa det nok, at fjern var,
I en anden Verden, Aanden.
Her, ved dette Bord, har han mig
Sine sidste Tanker skrevet —
Har sit sidste Glas han drukket
Og sin sidste Time levet.
Uhret lagdes bort; han saa jo
Evigheden tryg i Møde —
Kan min Haarlok, kun min Guldring
Tog han med sig, da han døde.
Og han fyldte Sten i Lommen
For at blive dybt begravet —
Han, hvis smidig-lette Lemmer
Svømmede som Skum paa Havet.
Og de stærke Hænder bandt han,
Sammensnoede dem med Sivet —
Han, som fordum sprang i Bølgen
For at redde Andre Livet.
Og paa Bunden af den dybe
Indsø laa han mange Dage.
Endelig de kolde Vande
Gav mig ham iskold tilbage.
Ringen saa jeg paa hans Finger,
Lokken fandt jeg paa hans Hjerte,
Og i hans rolige Ansigt
Var der intet Spor af Smerte.

Forsvar.

Vil man en Skjald bebrejde,
At Elskovs søde Magt
Han synger henrykt om?
O, en velkommen Fejde!
Han synger uforsagt —
Du, hulde Musa, kom!

Sig mig, hvad skal hans Toner
Forherlige mer, end det,
Som altid er og var
Det Lifligste, Mænd og Koner
Henreves af med Ret?
Du, hulde Musa, svar!

Har du din Lyst af Trætten,
Der jevner sig ved Daad
Imellem vrede Mænd? —
»Grib, Digter! Bajonetten«,
Er hendes vise Raad,
»Og kast den fejge Pen.«

Den fine Kløgt, som vejer,
I dybeste Respect,
Forsigtig og betids
Den rimelige Sejer
Paa Alliancens Vægt? —
Musen smiler spids.

Et Stænderraad, som pukker,
Og Mænd, hvis hele Haab
Er streng Økonomi
Og Runkelroesukker? —
Du hører hendes Raab:
»Ah, maa jeg være fri!«

Det stille Liv paa Landet,
Hvor Alting er saa grønt,
Saa triveligt, saa drøjt? —
»Bedre end meget Andet,
Al Ære værd, endskjøndt —«
Musen gaber højt.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/aarestrups/0033.html

		Aarestrups samlede digte / 29 (1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|