Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Første Samling
- Med en Brystnaal
- Jorden
- Forgjæves Opmuntring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Til Minde om det Flygtigste, jeg kjender,
Det hurtigst Svindende, det snarest Tabte:
Det Trylleskjær, som Symphatien kaster
Momentvis over alt det Skabte;
Modtag den fattige, den kolde Glimmer,
Den matte Skygge af en Ild — bedrøv
Dig ikke over, at den er et Intet,
Et Legetøj af Støv for Støv —
Gjem den! Den vil, naar Barmen hyller
Sig, som en Isis, i sit Slør,
Med sin Emailles mørke Hieroglypher,
Som Skriften paa en Tempeldør,
Erindre dig om det, som i vort Indre
Er gaadefuldt og ikke kan forklares,
Og om den Sarkophag, hvori de
Hendøde Følelser bevares.
*
Jorden.
Hvorfor søger du bestandig Himlen,
Utaknemmelige Daare?
Jeg er skjøn endnu,
Elskovsfuld som du;
Se, i Haaret har jeg Foraaisvrimlen,
I mit Blik den varme Taare!
Har jeg vel fortjent, at du mig glemmer?
Jeg, som moderlig har givet
Dig din første Kraft,
Blodets sunde Saft!
Jeg, som sang med mine Fugles Stemmer
Dig din Velkomst her i Livet!
Jeg, som har din Kind med Roser tegnet
Og din Pande med en Lilje!
Jeg, som Nat og Dag,
Øm, men modersvag,
Ej din Vildskab, ej dit Lune regned
Og gav efter for din Vilje!
Jeg, som skygged dig, naar Solens Flamme
Altfor stærkt dit Ansigt brændte!
Jeg, som huld og tro
Dig i Nattens Ro
Lulled ind og som en kj ærlig Amme
Over dig min Kaabe spændte!
Jeg, som, naar du træt maa Øjet lukke
Og til sidste Ro dig lægger
Gammel, kold og død,
Aabner dig mit Skjød,
Samler Støvet i min Askekrukke
Og med Blomster det bedækker!
Kan du mig, din første Elskov, glemme?
Vil du mig med Andre bytte?
Kom, fat Mod igjen,
Vær mit Barn, min Ven;
Vid, at ved mit Hjerte har du hjemme,
Jeg vil evig dig beskytte!
*
Forgjæves Opmuntring.
»Fanden være
I sit Hjem!
Muntert, Kjære!
Masker frem!
Nok saa sære,
Hid med dem!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:45 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/aarestrups/0044.html
