Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
O, saa er det dig, Gulnare,
Med din grønne Hals, dit Ildblik,
Som har øvet Hexekonster
Og fortryllet denne Herre.«
Donna Maja, Donna Maja!
Nej, en anden, mere grusom
Tryllemagt har mig bedaaret
Vil I drage Handsken af jer?
Ak, I har en Haand som Skummet
Af Guadianas Kilder!
Her, hvor Tommelfingrens Bue
Skiller sig fra Pegefingren —
Ser I denne fine Bøjning,
Denne bløde, svage Grube?
Og i den en Plet, en lille,
Rund og dæmrende i Huden?
Som en Sivblomst i Fontainen;
Som en Sky i Maanens Klarhed;
Som paa Lammets hvide Ryg-Uld
En nedfalden brun Castanie;
Som den lille Væges Skygge
Mørk i Alabasterlampen;
Som en Sommerfugl, forvildet
Til din Sne, Sierra Nevada!
Donna Maja, Donna Maja!
Denne magisk dunkle Runding
Trak mig ind i Tryllekredsen,
Hvor jeg svimler ør og drukken.
O, hvad nytter det, jeg fødtes
I October, for hvis Fødsler
Spaniens Vise fandt et Varsel
I Opalen og Beryllen?
Alle gamle Varsler svigte!
Thi Opalen og Beryllen,
Ved I, Donna Maja, love
Trøst i Sorg, i Qvaler Lykke.
»Don Bermudes, Don Bermudes!
Kys da Pletten, som I elsker;
Men fortæl mig, sig, hvor længe
Varer en saa sværmersk Elskov?«
Donna Maja, Donna Maja!
O, mit Hjerte slaas i Stykker —
Jorden under mig bevæges —
Jeg maa samle mine Tanker.
Ved min Stammefaders Turban,
Maurerfyrstens, ben Abdallas!
Ved min Faders Kobberhandske,
Don Ramiro de Navarras!
Ved min Ammes, Donna Sanchas,
Mælkehvide, runde Arme!
Ved min Moders, Donna Elviras,
Lange, ravnesorte Lokker!
Ved de himmelblaa Turkiser
Paa San Jagos Sølverfingre —
Donna Maja, Donna Maja —
Evig er min Elskov, evig!
Ved Madonnabilledet.
Mørke Ranker laa paa Muren,
Stjernerne begyndte funkle;
For det gamle Helgenbilled
Brændte Lygten i det Dunkle.
»Gamle Kone ved din Krykke,
Du, hvis brune, svage Hænder
Dag og Nat maa flittig passe,
At Madonnas Lampe brænder!
Tag imod vor Mildhedsgave,
Bed Andægtige, som knæle
I Capellet, løfte Bønnen
For to elskovsfulde Sjæle;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
