Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Siden af sin Høst.
Amor, den ilende
Blev tro;
Her slog han sig smilende
Til Eo;
Ingen Vinge faldt af,
Man ej Baand ham gav,
Men Huset holdt han af.
Derfor Slægtning og Ven,
Derfor Datter og Søn,
En Skaal for Brudeparret, de To,
Der i femogtyve Aar,
Der i Høst, som i Vaar,
Var enige og tro!
Bosen, de dannede
Til Krands,
Med Sølvet kun blandede
Sin Glands —
O vær, Himmel, dem huld,
Og er Tiden fuld,
Bland Roserne med Guldt.
Den 22de Januar 1837.
Ensomheden.
Barn, du drømmer dig
Ensomhedens Skygge,
Ensomhedens Lyst
Som en hellig Lykke,
Som en evig Trøst —
Ivjender du da mig?
Ved du, hvad det er,
Ret at være ene,
Ret at føle sig
Ensom og alene?
Kan du sige mig,
Ved du, hvad det er?
Englen nærmer sig,
Den, om hvem du leder,
Ensomhed ved Navn;
Men usynlig breder
Den sin mørke Favn
Rædselsfuld mod dig.
Se den dybe Flod
Bag de grønne Grene —
Har du Lyst dertil,
Saa er du alene,
Evig om du vil —
Tør du? har du Mod?
April 1837.
Tilegnelse.
Her ser du nogle Digte,
Et yndigt Allehaande;
Men det er dine Læber,
I mine Vers som aande.
Jeg dirrer kun som Strengen,
Der af din Finger røres;
Jeg er det fjerne Echo,
Som af din Stemme høres;
Det Stilhedsdyb, i hvilket
Dit mindste Suk gjenlyder;
Det Spejl, hvori dit Aasvn
Sin skjønne Straale bryder.
Du er det fine Øre,
Hvorom sig Lokken kruser.
Og jeg den hule Concha,.
Som koger og som suser;
Som trods sin indre Tomhed
Harmonisk lader høre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
