Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Du stirred paa det røde Saar
Med sælsomt Mod.
Min Pande var saa hvid som Sne —
Den kyssed du;
Min Mund, den var saa kold som
Sne —
Den kyssed du.
Den 27de November 1837.
Den første Bøn.
Ungersvendens Ed jeg kjender,
Blussende han sværger paa,
At hans hele Hjerte brænder,
At han kan vor Sjæl forstaa.
Vel! den høje Ild er skjøn;
O, men vi til Troskab trænge —
Derfor hør min første Bøn:
Elsk mig lidt og elsk mig længe!
Naar den første Blomstring svinder,
Haanden ryster mat og svag,
Naar de fordums runde Kinder
Rynkes mere Dag for Dag:
Hvad har Hjertet da til Løn ?
Troskab, kun til dig vi trænge —
Derfor hør min første Bøn:
Elsk mig lidt og elsk mig længe!
Og naar til den lange Slummer
Øjet lukker sine Blik,
Naar den blege Mund forstummer,
Haanden giver sidste Tryk:
Kjærlighed, hvad er din Løn?
Evigt vi til Troskab trænge —
Derfor hør min første Bøn:
Elsk mig lidt og elsk mig længe!
Den 27de Sovember 1837.
Gaadeløsningen.
Dit d’rømmerige, tankefyldte,
Besynderlige Blik — det leder,
Indser du nok, til mangehaande
Henrivende Sandsynligheder.
Jeg so ver ingen Nat; jeg tænker,
Jeg grubler paa at kunne raade
Den ubekjendte Stjernetaages
Forunderlige Skrift og Gaade.
Som hine østerlandske Prindser,
Der nærmed sig den Grusom-Skjønne,
Vil jeg forsøge Gaadens Løsning;
Jeg ved, hvordan du kan belønne.
Skjøndt Faren er fast endnu større,
End da man ikkun fordred Blodet;
Thi naar man risikerer Hjertet,
Hvad nytter det, man holder Ho’det?
Den 27. November 1837.
Kjøbenhavnske Minder.
O, I grønne Bastioner,
Hvor den unge Martsviol
Stod ved Siden af Kanoner
I den friske Morgensol!
Marmorkirke, taus og ensom,
Ufuldført, mosgroet og hul,
I hvis Helgen-Nische Drengen,
Halv med Gysen, leged Skjul!
Hallandsaas, hvor jeg med Hurra,
Royalistisk nok, sprang om,
Naar med mange røde Fakler
Kongen fra Comedie kom!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
