Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Du, Grønland med din Bræ, omsqvulpet
al fraadende Brænding,
Hekla, dit Svælgs Ild, Norges nedsu-
sende Elv;
Skotske Heder og Tydsklands Skove
hørte hans Fodtrin;
Sehweizeralper ham bar over den
blændende Sne.
Skjønheden lokkede ham, den ægte
Nordbo, til Syden,
Piniens elassiske Lund, Afrikas
glødende Strand.
Sidst, da de aldrende Lemmer trættedes,
søgte han Hvilen,
Hvor under tropiske Sol Palmen
udbreder sin Skjerm,
Hvor for det mattede Blik udfolded sig
rigere Stjerner,
Og — der Hvilen han fandt: Dødens
lyksalige Ro;
Stjernerne fandt han, de nye; den rigere
Himmel sig aabned —
Lykkelig svæver lians Sjæl over den taa-
gede Jord,
Bindes ej af den fjerne Grav, men
svæver i Stilhed
Over det gamle Hjem, lyser fra Himlen
sin Fred
Over ^n Skare sørgende Børn, hvis
Hjerter ham fulgte
Troligt med Gjensynets Haab — ak!
men maa savne den Trøst,
Afskedskysset at trykke paa Faderens
Hænder og lade
Over det elskede Støv flyde den
strømmende Graad.
Thorvaldsens Hjemkomst.
Opfordring.
Raab Hurra kun fra Øster og til Vester,
Bring Fakkeltog, drik Skaaler over
Skaaler,
Benaad ham kun med Titler og med
Straaler
Og byd til Bords ham med et Tusind
Gjæster,
Indret de prægtigste af alle Fester,
Gjør Alt, hvad Kongen og hvad Folket
taaler —
Med Tankeblik den store Sværm han
maaler:
Alt det er saare godt; dog Noget rester.
0 kan du, danske Sommer, endnu funkle
Med nogle Nætter, varme,
stjernedunkle,
Med nogle Dage, blomsterfyldte, klare —
Skjænk ham de dejligste, som Norden
skabte!
Prøv at erstatte hvad i Syd han tabte,
Og i det gamle Hjem ham at bevare!
Museet.
Armod har ofte rakt sin Skjærv, at
fremme
Pragtbygninger — ej spurgtes, om den
vilde;
Den Bygning, vi vil bygge, er kun lille,
En Kube kun, et Skjønheds Honning-
gjemme.
Ræk da en hjelpsom Haand, Enhver
herhjemme!
Giv eders Skjærv og lad jer ej forvilde,
1 Alle, som i Hjertet føle stille
For Konstens ædle Sprog et dunkelt
Nemme!
Det er ej blot til de studerte Hjerner,
Ej heller blot til Mænd med Baand og
Stjerner
Skjønhedsgudinden kaster sine Blikke;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
