Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og hvo vilde vel mig nægte,
At det er en svær Bestilling
Træffe Valget paa en saadan
Herre-Industri-Udstilling?
Tapperhed med Sværd ved Siden,
Digtekonsten med sin Lire,
Lærdom med en vigtig Mine
Sværme, Ven! om din Zemire.
Men vær rolig! Ingen Fare
Har det med de fine Fyre,
Har det selv med en Adonis —
Thi hun elsker sit Uhyre.
Til Frøken Warenka
Rosenkrantz.
Den 21de October 1842.
Din Vugge gik ved Brum af Nordhavs-
røsten,
Paa Fjordens Bred, til Taet af
Bølgeslaget,
Ilvor over gule Bakker ud mod Vraget
Klitrosen kryber for at pynte Kysten.
Ved Øresundets blanke Bugt mod Østen,
IIvor sig i Dybet spejler Kongeflaget,
Af Konst og Ynde blev din Aand
opdraget,
I Viddets Kube, nem og lærelysten.
Du gjæsted Lund og So og Højenlofte;
Men da du kom til Lollands Bøgeskove,
Ilvor Fuglene i Rosenhækker sove:
Der satte Amor Buret i det Grønne:
Der blev dit Bur -—■ og du skal der for-
skjønne
Som Brud og Viv det skjønne
Engestofte.
Paa Klinten.
Jeg gik den aarle Morgenstund,
Hvor Klintens hvide Kyst
Bedækker med en Bøgelund,
Som med et Slør, sit Bryst.
Jeg havde mange Doner sat
Med Rønnens røde Dusk
Og søgte nu, hvad Fangst i Nat
Mig bragte Blad og Busk.
Men tomme mine Snarer hang,
Hvert Bær bortsnappet frækt
Af Fuglene, som sang og sprang
Paa alle Qviste kjækt.
Hvor Kilderne med Skummet hvidt
I Dybet ned sig sno,
Forbitret knagede mit Skridt
Paa Klintebækkens Bro.
Skal selv den mindste Fugl paa Gren
Undslippe mine Baand?
O, er delr ej i Verden een,
Som flyver i min Haand?
Mod Havet faldt mit Blik, hvor blankt
Med Horizontens Duft
De brede Bølger milelangt
Gjenspejled Himlens Luft.
Jeg saa — hvad var det vel, jeg saa,
Hvor Klinten skraaned hul?
En Rede i de fine Straa,
Et yndigt Fugleskjul!
Af Tjørnebusken oversnet
Sad hun det muntre Barn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
