Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der engang vandt hans Hjerte, til
enhver
Nødlidende, i hvem han saa en Broder;
Hans ægte Frihedssind — ja han var
Sandheds
Og derfor Friheds inderlige Yen,
Kun Hykleriets stolte Avindsmand —
Vi kunne vidne det, vi saa det selv,
Vi vide hvilken sjelden Ven vi tabte.
Den gyldne Nogle, Kongen ham
betroede,
Var intet tomt Symbol — ham kunde
man
Betro sig til med Tryghed; paa hans
Bryst
Yar Ridderkorset ingen Ironi,
Thi bagved slog det ridderligete
Hjerte —
Hvor er en Røst, der kan benægte det?
Hans Sind var adeligt, hans Mod var
mandigt,
Hans blanke Skjold var uden mindste
Plet;
Og stred han ej med Vaaben, han har
stridt
Med Sjælens Kræfter en langvarig
Strid,
Den Strid, som den Forkrænkelige
kjæmper
Og det Udødelige kun bestaar;
Og sank han end i Knæ lidt efter lidt,
Ej Utaalmodighedens Suk blev hørt,
Ej Bitterhedens Skrig; da Timen kom,
Var han beredt — et Smil var hans
Farvel.
Og derfor bringe vi dig vort
Farvel,
Frigjorte Aand, vor sidste Tak og
Hilsen
Med frejdigt Haab, skjøndt under
Af-skedstaarer!
Vi lyse Fred omkring dit skjønne
Minde,
Og hvad vi bede om, er Trøst og Styrke
For dem, din Bortgang maatte dybest.
smerte,
For dine Efterladtes ædle Kreds.
Til Grevinde Gersdorff
Hardenberg-Reventlov
ved hendes Bortrejse til Syden, den
9de October 1847.
Det fryser ved Octobers klare Maane,
Den kjælne Sommerflor i Haven døde,
Selv Georginerne, de stærkest røde,
For Natteblæstens vilde Favntag daane.
Om Himlen Skyerne bestandig graane,
Sangfuglen tier, Skovens Gren er øde,
Snart frosne Bølger imod Stranden
støde,
Kun Uglers hæse Skrig Naturen haane.
Farvel maa siges nu til alt det Lyse,
Det Faure, Muntre — Alt som ej vil
fryse
Og i den barske Vinterkulde stønne.
Farvel! Farvel! Hvem undres, at det
Skjønne
Nu, da det bliver iskold Nat ved Polen,
Som Heliotropen vender sig mod Solen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
