Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Forlad dit dunkle Opholdssted,
Følg med til Lysets Regioner;
Der er der ingen Qval! Følg med!
Vid, Jordens Glæde er kun ringe,
Dens Fryd selv ængste vil dit Bryst,
Dens Jubel vil dig Taarer bringe,
Og Suk er i al jordisk Lyst.
Der ingen Fest er fri for Sorgen,
Der ingen Himmel, nok saa blaa,
For næste Dag er sikker Borgen —
Uvejret følger ovenpaa.
Og skulde Græmmelsen sig trykke
Paa disse Bryn, i disse Træk?
I Uskyldsøjet kaste Skygge
Af jordisk Lidelse og Skræk?
Nej, følg med mig, jeg vil dig bære,
Hvor Sol om Sol i Straaleglands
Opfører til Gud Herrens Ære
Den evige, den skjønne Dands!
Gjør dem, som maa dig tidlig miste,
Hvem du er kjær og dyrebar,
Af dine Øjeblik det sidste
Saa helligt, som det første var!
Alt straaler Himlen dig i Møde,
Følg med, hør mine Vingeslag!
For den, som bortgaar uden Brøde,
Er skjønnest Livets sidste Dag.« .
Forbi de klare Stjernekloder
Den svang sig til sit Himmerig —
O, du forladte, arme Moder!
Du favner grædende et Lig.
I Sydens Dal den hvide Fos
sig styrter.
I Sydens Dal den hvide Fos sig styrter
Fra Gletscher-Is og snebedækte Fjeld
Og skjuler blandt Kastanier og Myrter
De kjøle Bølgers yndigtsnoede Væld.
Men ogsaa Danmarks Bøgeskove
dækker
En Skjønhed i sin sommergrønne
Krands:
En spejlglat Sø, der smilende sig
strækker
Og viser Gjenskin af hver yndig
Glands.
Og den er rolig, i de stille Bølger
Den gjemmer Billedet af hvad den saa;
Et Minde om det Elskelige dølger
Den som en trofast Bejler i sit Blaa.
Den nynner tidt ved dunkelt Aften-
stævne
Om kjære Gjæsters vemodsfulde Savn;
Og lytter man, saa vil man høre nævne
Louises og Sophies faure Navn.
Og denne Aften, medens Lampen
skinner
Blandt dunkle Løv og Guldorangers
Pragt,
Imellem Blomsterne, som tro Veninder
Har flettet, med Naturen kun i Pagt —
II denne Aften hæve Sø og Skove
Imod os samme hjertelige Røst:
Husk os, husk os, husk Langensøens
Vove,
Som huldt I mindes Furesøens Kyst!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
