Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Epistler.
Til Christian Winther.
Digternes Prydelse, — de danske
Hjerters sødeste Næring og sundeste
Nydelse, — Christian Winther, min
Ven! — Fred og Hilsen igjen! ■— Læs
disse Linier uden Fortrydelse!
Ingen kan vide — paa disse Tide,
— hvad jeg maa lide, — hvad jeg maa
døje — med Øre og Øje, — baade af
Lave og Høje, — baade af det Fine og
det Drøje, — baade i Pels og Nattrøje,
— baade udvendig og indvendig, —
allevegne, -—■ af Andre og Egne, —
fordi jeg gav efter — for din Tunges
veltalende Kræfter, — for dit Blik. som
tryller og hefter, — og lod mig friste
— til det, som jeg vidste — vilde
komme mig dyrt at staa paa det Sidste! —
— Ved Ham, der skabte Elephantens
Snabel. — de Troendes Sabel — og
Persiens skjønneste Fabel, — men ogsaa
det ufuldendte Babel, — Sneglen uden
Hus, — den uanseelige Mus — og min
sletteste Parabel! — som dine Digte ere
berømmelige, — deres Kilder
uudtømmelige, — deres Vers rene og sømmelige,
— deres Tanker friske og fyldige, —
men derfor ikke mindre søde, uskyldige;
— ere mine, det føler jeg, istedenfor
runde, klumpede, — istedenfor glatte,
skrumpede, — istedenfor korte,
stumpede, — istedenfor velordnede,
sammen-slumpede, — istedenfor langhalede,
kort-rumpede, — istedenfor taalelige, utaale-
lige, — og derfor mine Qvaler
umaale-lige! .— Jeg mærker ogsaa daglig
Noget, — man rykker ud med Sproget, —
løfter lidt paa Laaget — og gjør mig
Sagen mer og mere broget, — mer og
mere kroget. — En siger, tilsyneladende
rolig, — fortrolig, — Skulderen
klappende —■ og Knappen snappende, —
skjøndt i sit Indre — ikke desmindre —■
Haanlatterens Hule og Spottens Bolig:
»Naa, som jeg hører, er dine Digte i
Trykken, — naar kan Publikum vente
sig Lykken?« — Det løber mig iskoldt
ned ad Byggen. — En Anden raaber:
»Hvad? mon Fanden dig plager? — du
har dog ej sendt dine Sager, — din
mislykkede Dejg, til en Bager — i
Forventning af Kager?« — Du begriber,
hvordan slig Tale mig smager — og
behager ! — En Tredie spotter: — »Havde
jeg tænkt, du havde saadanne Rotter,
— saadan en Musefamilie — i din
gamle gule Chenille, — saa skulde jeg ladet
dig blive hjemme, — om ogsaa tusinde
Børn sad i Klemme; — du havde nok
med dine egne at fremme!« — Den
Spot er ikke nem at glemme.–Lad
mig derfor, min Ven! høre din
trøstende Stemme! —- Sæt en Fløjte for din
Mund — og blæs, om ogsaa kun — for
en Stund, — mine Skrupler i Blund!
— Mit Indre skriger, — som efter Blod
en Tiger, — som en Ungkarl efter
Koner og Piger, — efter et Ord fra dig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
