Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og saa rig er jo Verden paa Øjne med
Ild,
Det var flaut at elske kun to eller tre.
Thi Elskovs og Paafuglens Vinger er
saa,
De er dejlige begge, men skifte Couleur,
Og hvor Skjønhed ny med Glands falder
Ere Elskovs Fjær ej de samme som før.
O den søde Trøst, at hvert Sted, hver
Stund
Findes altid en Ting, som er yndig og
kjær,
At vi, fjernet fra elskede Læber, kun
Har at elske de Læber, som komme os
nær!
Th Moore.
Harpens Oprindelse.
Man vil vide, at Harpen, jeg slaar for
min Mø,
Den var engang en Havfru, som sang
under Sø,
Og som sværmed hver Aften i Bølgerne
blaa,
For paa Stranden en Yngling, hun
elsked, at naa.
Hendes Elskov forsmaaedes, hun sukked
forladt,
Sine Guldhaar hun væded med Taarer
hver Nat,
Indtil Himlen med Ynk over tro
Elskovs Nød
Den skjøn Havfru gav Form af en
Strengeleg sød.
Endnu Kinden gav Smil, endnu Barmen
steg rund,
Da hver Søskjønhed svandt i den
klangfulde Bund.
Hendes Haar, hver en Lok, der af
Taarer var fuld,
Over Armene sænktes som Strenge af
Guld.
Deraf kom det, at Harpen sin Kjærlig-
heds Fryd
Sammenblanded saa længe med
Kummerens Lyd,
Til du, Elskte! har skilt dem og lært
hver især,
Er du fjern, tone Sorg, tone Lyst, er
du nær.
Th. Moore.
Lesbias Øje er af lid.
Lesbias Øje er af Ild;
Men Ingen ved, for hvem det brænder:
Pilene drive farligt Spil,
Hvorhen de sigte, Ingen kjender.
Hellere Noras Øjelaag
Jeg stirrer paa, de kjælne, tause;
Blik kun faa, men alle dog
Som et uventet Lyn forbause.
O min Nora Creina, du
Min bly, min fromme Nora Creina,
Skjønhed bar
Mangt Øjepar,
Men Elskov dit, o Nora Creina!
Lesbia klæder sig i Guld;
Men hendes Lemmer er forklemte,
Intet Fyld af Skjønheds Huld
Synes at staa, hvor Gud bestemte.
O, min Noras Dragt er let,
Den flagrer hen som Morgenduften,
Giver hver en Skjønhed Ret
At synke, svulme frit i Luften.
Ja, min Nora Creina, du
Min smagfuldsimple Nora Creina,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
