Det nittende Aarhundrede : Aarhundredets store Forspil 1776-1815 / 13-14 (1899) Author: H. C. Bering Liisberg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Nordamerikanske frihedskrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

November 1765. Kolonien Massachusetts, der stedse gik i
Spidsen for Oppositionen, udsendte paa Tilskyndelse
af James Otis, Forfatteren til »Forsvar for de engelske
Koloniers Privilegier«, en Bog, der havde vakt stor
Opsigt, Opfordring til de øvrige Kolonier om at
samles til fælles Raadslagning i Anledning af
Regeringens Optræden. D. 7. Oktober traadte den
saaledes indvarslede Kongres sammen i New York.
Der mødte Udsendinge fra de ni Kolonier, men
Udeblivelsen af de fire skyldtes kun tilfældige og
praktiske Grunde — i Virginia forbød f. Eks. den
engelske Guvernør den lovgivende Forsamling at
træde sammen for at vælge en Udsending. I alle
Stater herskede der fuldstændig Enighed og
Tilslutning til Kongressen i New York. Resolutioner blev
vedtagne om Folkets Ret til Selvbeskatning som
Hovedhjørnestenen for den engelske Frihed, og det
blev vedtaget at sende Andragender til Kongen og
til Parlamentet med Paaberaabelse af de gamle
Fribreve (the charters). »Lad os dog vogte os for at støtte
os for meget paa Fribrevene«, sagde Gadsden, den
skarpsindige og lærde Kjøbmand fra Syd-Carolina,
»thi det kan blive skæbnesvangert. Lad os staa
paa vor naturlige Ret som frie Mænd og Efterkommere
af Engelskmænd. Ved at støtte os paa Fribrevene
kunne vi lægge Snarer for os selv, thi de er
forskellige for de forskellige Kolonier og vil kunne
fremkalde forskellige Anskuelser og forskelligartet
Optræden, hvilket i en Sag som denne vil være det
samme som fuldstændig Undergang. Der bør ikke
længer eksistere New Yorkere, New-Hampshire eller
Virginia Mænd — der bør i Amerika kun være Tale
om Amerikanere.«

Fig. 11. Patrick Henry holder sin Tale mod Tyrannerne. (Efter Maleri af Rothermel.)

De lavere Folkeklasser havde imidlertid
besluttet at gøre Modstand mod Stempelloven paa deres
Maade. Arbejderne i de større Byer sluttede sig
sammen i hemmelige Foreninger under Navnet
»Frihedens Sønner« og svor at lade høre fra sig.
Embedsmændene ved Slempelforvaltningen kunde man
jo foreløbig lade det gaa ud over.

En Morgenstund i August overraskedes Borgerne
i Boston ved at se en Dukke og en Støvle hængt op
i et højt Elmetræ paa en af Byens Pladser. Med
nogen god Vilje kunde man se, at Dukken skulde
forestille Generalstempeldirektøren Mr. Oliver.
Støvlen var det ikke saa lige at forklare sig; der stak
et forskrækkeligt Uhyre med Horn i Panden op af
Skaftet paa den. Folk, der havde lidt Anlæg for at
gætte Gaader, regnede imidlertid snart ud, at Støvlen
repræsenterede Lord Bute (Navnet Bute udtales paa
amerikansk-engelsk som boot, en Støvle) og det
hornede Uhyre i Støvleskaftet betegnede, at Djævelen
var faret i Lord Bute, der ansaas for den egentlige
Ophavsmand til Regeringens strenge Politik over for
Kolonierne.

Fig. 12. James Otis. (Efter Crawfords Statue i Mount Auburn’s Kapel.)

Hen imod Aften mødte en stor Mængde af
»Frihedens Sønner«, skar Dukken og Støvlen ned og
bar dem i højtidelig Procession paa en Ligbaare
gennem Bostons Gader. Uden for et Hus, der var
under Opførelse, og som man antog skulde benyttes
til Stempeludsalg, gjorde de Holdt, rev Huset ned
og førte Bjælkerne og Træværket videre med til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>