Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Nordamerikanske frihedskrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i England. Men Modstanden selv og den
Besindighed, den Frihedskærlighed og Værdighed, hvormed
Lederne gik frem, vakte stor Sympati for deres Sag
hos alle Frisindede i Moderlandet. Her var Grenvilles
Ministerium gaaet af, og flere ivrige Modstandere af
Stempelloven var komne til Roret. Pitt, der var
plaget af Gigtsmerter, rejste sig fra sin Sygeseng,
lod sig bære hen i Parlamentet og holdt, støttet paa
sine Krykker og med Fødderne indsvøbt i Flonel,
en af de store Taler, som har gjort hans Navn
berømt. »Amerikanerne,« udbrød han bl. a. , »er
Englands retmæssige Børn, ikke dets Bastarder, og
kan i samme Grad som vi gøre Fordring paa de
naturlige Menneskerettigheder og den engelske
Borgers Særrettigheder. De er paa samme Maade som
vi bundne ved Englands Love og delagtige i
Landets frie Forfatning. Skulde Regeringen virkelig
lade Stempelloven vedblive at bestaa, vil
Franskmændene faa større Udbytte af vore Kolonier, end
de vilde have faaet, om de havde erobret dem med
sejrrige Vaaben i sidste Krig. Oprørere kalder man
dem!« — det var Grenville, der benyttede denne
Betegnelse — »Det fryder mit Hjerte, at
Amerikanerne gør Modstand. Amerikanerne kæmper for
Friheden, ikke blot for sig selv men for hele den
gamle Verden saa vel som for den nye. Tre
Millioner Mennesker, hvis Frihedsfølelse var i den Grad
uddød, at de frivillig lod sig kue, vilde være et
passende Redskab til at gøre os alle til Slaver. Hvis
Amerika falder, vil det falde som den stærke
Samson, med sine Arme slyngede om Forfatningens
Grundpiller og begrave os under dens Ruiner.«
Han stillede endelig den Fordring, at Stempelloven
skulde tages tilbage med en aaben Udtalelse om, at
den havde hvilet paa et forkert Princip.
Det var imidlertid en vanskelig Sag for Regeringen
at tage den urovækkende Stempellov tilbage med
nogenlunde Anstand og uden at paadrage sig Skinnet
af Frygt. Endelig fandt man paa at dække dens
Ophævelse med en broutende Erklæring om, at
Regeringen havde fuld Ret til at give bindende Love
for Kolonierne i alle Retninger.
Men dette Forsøg paa at redde Honnøren brød
ingen sig om. Hovedsagen var, at Stempelloven blev
taget tilbage (den 18de Marts 1766).
 |
| Fig 15. Stempellovens Ligbegængelse. Efter et samtidigt, satirisk Billede. Kisten, en Barnekiste, da Vedkommende døde i en spæd Alder, bærer Paaskriften: »Frøken Americ Stamp. Født 1765, død 1766. Den bæres til Graven af Grenville selv; den nærmeste af Sørgeskaren er Lord Bute (i skotsk Dragt), de øvrige er Medlemmer af Grenvilles Ministerium. To Biskopper slutter Toget. Ved Gravstedets Indgang staar Hovederne af tidligere henrettede Oprørere. Over Indgangen læses: »I denne Familiebegravelse hviler, forhaabentlig for aldrig mere at rejse sig, Stjernekammer-Domstolen, Skibsafgiften, Accisen, Skattepaalæg uden Parlamentets Bevilling, Loven om Kætteres Udryddelse, Afgift af Fyrstederne,« o. s. v., lutter vilkaarlige Indretninger og Love, som Regeringen i sin Tid havde søgt at sætte igennem med lige saa ringe Held som Stempelloven. Til højre ses Vareballer med Paaskrift: Stempler fra Amerika, Returgods. Sørgedragter fra Amerika m. m. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
