Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Kongedømmets fald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
SEPTEMBERDAGFNE
Da la Fayette, den velhavende Borgerstands
Mand, havde erfaret Begivenhederne d. 10. August,
havde han kun én Tanke, at gaa med sine Tropper
mod den oprørske Hovedstad. Men hans Soldater
Fig. 129. Jeröme Pétion (pétjaang); født 1753. Efter Bailly Parises
Borgmester 1791; død som fredløs 1794.
var dog ingenlunde villige til en saadan Ekspedition,
og da der faa Dage senere indtraf Udsendinge fra
Kommuneraadet i Paris med Ordre til at arrestere
la Fayette, følte »Verdensbefrieren« Jorden brænde
sig under Fødderne. Den 20. August, Dagen efter
at han i Paris var bleven kendt skyldig i Oprør og
Forræderi mod Nationen, flygtede han med enkelte
gamle Trosfæller over Grænsen ind i Belgien, hvor
de øjeblikkelig blev opsnappede af Østerrigerne. La
Fayette sad fængslet først i Antwerpen, senere i Glatz
og Olmütz og kom først fri ved Freden i Campo
Formio 1797.
Ved la Fayettes Flugt væltedes en Sten fra
Robes-pierres Hjerte. Det var ham, Danton og Marat,
der havde den klareste Opfattelse af, hvilken ubodelig
Ulykke en reaktionær Bevægelse i Øjeblikket vilde
være for Landet, og det var hans Jærnflid og
ubøjelige Energi, der opsporede den og tilintetgjorde den
paa alle Punkter. Den velhavende Borgerstand, i
Paris som i Provinserne, skulde holdes nede, om
ikke ved andet Middel, saa ved Skræk.
Den 17. August fremstillede han sig som Medlem
al Hovedstadens Kommuneraad i den lovgivende
Forsamling og forlangte Vedtagelsen af en Politilov
og Oprettelsen af en ny Domstol i Paris. Ved
Politiloven skulde Kommuneraadet bemyndiges til at lade
anstille Husundersøgelser, naar som helst det maatte
finde for godt, samt til at lade enhver fængsle, som
det fandt mistænkelig. Den nye Domstol skulde
kun dømme i de Sager, som Kommuneraadet
forelagde den, og da anvende den hurtige
Retsforfølgning.
Den lovgivende Forsamling formaaede ikke at
gøre nogen Modstand mod det radikale
Kommune-raads dristige Energi og vedtog begge Love, der
uden Naade eller Appel gav alle franske Borgeres
Liv og Velfærd i dettes Hænder, og som var de første
Skridt i Retning af Rædselsherredøniniet. Endnu
samme Aften holdt Domstolen sit første Møde.
Robespierre blev valgt til Formand, men nægtede at
modtage Valget »da han ikke kunde være Dommer
over Mænd, som lian havde betragtet som sine
Fjender«. Det var med saadanne letløbende Fraser, at
han vandt sit store Ry for streng Retfærdighed og
Uegennyttighed. Efter at have modtaget
Udnævnelsen traadte Dommerne og Jurymændene, en efter en,
frem paa Justitspaladsets Altan og fremstillede sig
for Folket med følgende Ord: »Jeg er den og den,
af den og den Sektion, bor der og der og ernærer
mig paa den og den Maade. Har nogen af eder,
franske Mænd, noget at bebrejde mig, da døm mig,
før jeg dømmer andre.« Hvis ingen gjorde
Indsigelse, var den nye Dommer indsat af Folket selv i
sit Embede.
Men selv denne uafhængige, revolutionære
Domstol arbejdede ikke hurtigt nok for det høje
Kommuneraad. At være tre Dage om at frikende en
Mand, som den tidligere Chef for den kongelige
Civilliste, Laporte, — det var for latterligt, naar den
mægtige sorte Fane, som vajede fra Raadhustaarnet,
fortalte, at Fædrelandet var i Fare. Saa maatte den
lovgivende Forsamling strammes op paa ny. Og
Slag i Slag udkom Lovene om Konfiskationen af
Emigranternes Godser; om Forvisning af alle Præster,
der nægtede at aflægge Eden, og endelig om
fuldstændig Ophævelse af Forskellen mellem »aktive« og
og »passive« Borgere.
Det radikale Kommuneraad havde vel næppe
formaaet saa hurtig og saa fuldstændig at tage
Ledelsen, hvis ikke Rj’gterne om Prøjssernes Fremrykken
havde arbejdet det i Hænderne. Den 25. August kom
Fig. 130. Pierre Vergniaud (vernjo); født 1751; 1792 Formand for
den lovgiv. Forsmig. og Konventet; henrettet 31. Okt. 1793.
der Efterretning om, at Fæstningen Longvy havde
overgivet sig, og at Fjenden inden 14 Dage vilde
staa uden for Paris’s Mure. Verdun var alt
indesluttet, den vilde kun kunne holde sig nogle faa Dage.
301
302
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
