Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Republiken - Rædselsherredømmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
O EN FRANSKE REVOLUTION
Halvdrukne, maskerede Mænd og Kvinder, iført
Messeklæder, med en Bispestav, Kors eller Kærte i den
ene Haand og en Alterkalk eller et Vievandskar i den
anden, drog igennem Byen, nogle til Fods, andre paa
Æsler, efterabende den hellige Messe og brølende
letfærdige Viser paa Salmemelodier. Uden for
Værtshusene gjorde de Holdt og tvang Vært og Værtinde
til at komme ud og skænke Brændevin op i
Alterkalkene, give dem Sild og Pølser, som de spiste paa
den hellige Disk, og saa drog de videre ind i selve
Konventets Sal og lagde de røvede Kirkesager paa
Men der var et andet Parti, der var nok saa
farligt for Robespierres egne Planer, og som han derfor
anklagede over for sine Kolleger i Velfærdsudvalget
med endnu større Vægt end Hébertisterne. Det var
Danton og hans Venner.
Efter at have grundlagt den stærke Regering, som
Danton ansaa for nødvendig for Fædrelandets Frelse
og efter mere end nogen anden at have bidraget til,
at Velfærdsudvalget udrustedes med en saa
overordentlig Magt, trak Danton sig tilbage fra det
offentlige Liv og nød som nygift Mand Hvedebrødsdagene
Fig. 145. Den lille Bonchamp forhøres. .Opfrin fra en RevpMtionsdomsloir
dets Bord som erobrede Sejerstegn, medens
Carmag-nolen gik lystig rundt i Salen, og Medlemmer af den
højtidelige Forsamling selv gik med i Dansen.
Disse Taabeligheder havde længe været en Torn
i Øjet paa Robespierre, Ordenens og Sædelighedens
Vogter. Han frygtede Indflydelsen af Héberts
Anarkisme baade paa det store Folk og i selve
Konventet. Velfærdsudvalget var enigt med ham i at
betragte Hébertisternes Bestræbelser for at undergrave
Disciplinen i Hæren og deres Fordringer om de
enkelte Kommuners fulde Selvstyre som farlig for
Landets Enhed og uforenelig med Konventets diktatoriske
Enevælde.
i landlig Idyl. Men de Beretninger, som naaede ud
til ham om Velfærdsudvalgets bloddryppende Politik,
gjorde ham det snart indlysende, at han havde
begaaet en Fejl ved ikke at hævde sin Plads i
Velfærdsudvalget ved Valgene i 1793. Han havde været
ivrig for at danne en stærk udøvende Magt for at
frelse Fædrelandet, men ikke for at udrydde dets
Borgere, og Girondinernes Henrettelse havde fyldt
ham med Forbitrelse. »Den~Skæbne vil vi alle
komme til at lide, om ikke der i Tide bliver sat en
Stopper for dette Uvæsen *, Men endnu, troede han,
var dette ikke for silde. Han stolede paa, at han
endnu skulde kunne hævde sin Indflydelse. I Slut-
352
29(i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
