Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Republiken - Rædselsherredømmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
O EN FRANSKE REVOLUTION
det af Englænderne forsvarede Toulon. Da derfor
Konventets Udsendinge ved Hæren ikke fandt, at
General Carteaux gjorde Fyldest, afsatte de ham,
udnævnte i hans Sted General Dugommier og gjorde
den 18. September en ung Artillerikaptajn, Korsikaner
af Fødsel, Napoleon Bonaparte, til Kommandant for
Artilleriet; det var nærmest den yngre Robespierres
og Barras’ Lovprisninger af ham, der bragte ham
frem. Til de sidste havde han anbefalet sig ved et
samtidig fremkommet politisk Flyveskrift, hvori han
optraadte som ivrig Jakobiner. Under Belejringen
viste han ikke blot en fremragende Dygtighed, saa
han fik Krigsraadet til at gaa ind paa sin
Angrebsplan, men tillige ganske særlige Evner til at
behandle den franske Soldat. I det mest udsatte af
hans Batterier faldt Kanonernes Mandskab som Fluer
for den voldsomme Ild fra Havneforterne, og Sol-
allerførst Løsladelsen af deres to Kolleger, som det
royalistiske Parti havde kastet i Fængslet; men det
var en Ordre, som ikke lod sig udføre. Thi den
ene af dem havde hængt sig i Fængslet, og den
anden var saa syg, at han ikke kunde gaa. Denne
Underretning skulde ikke stemme Sejrherrerne til
større Mildhed; i de første Dage efter Erobringen
blev Beboerne af den ulykkelige By skudt ned i
Hundredevis, Royalister, Føderalister og Patrioter i
Flæng. Derefter gik man over til at lade de
stedlige Sansculotter udpege, hvem der hørte til
Forræderne. »Glædestaarer løber ned ad mine Kinder,«
skriver Fouché i Lyon begejstret under Sejrsjubelen
til en Ven, »de overstrømmer min Sjæl. Vi har kun
kunnet fejre Sejren paa én Maade: i Dag sendte vi
213 Oprørere under Lynets Ild. »Lynets Ild« var
Datidens poetiske Udtryk for Hurtigskydning med
Fig. 147. Toulon tages med Storm den 19. December 1793.
daterne trykkede sig ved at bemande det. Men næppe
havde den nye Artillerikommandant slaaet et Bræt
op med det Navn, han havde givet det: »La batterie
des hommes sans peur« (de modige Mænds Batteri),
før Folkene kappedes om at melde sig.
Skydningen fra Bonapartes Batterier begyndte
snart at genere de engelske Skibe i Havnen. Lord
Hood besluttede sig til at forlade den, inden
Franskmændene havde taget alle Forterne ved Havnen, da
saa Udsejlingen muligvis kunde blive mindre
behagelig. Og den 17. December, efter at have taget saa
mange royalistiske Familier om Bord, som der var
Plads til, satte han Sejl og stod ud til Søs,
overladende Toulon til sin Skæbne. Kaptajn Sydney
Smith blev tilbage med sit Skib for at sætte Ild paa
Byens Arsenaler, Oplag og Skibe.
Den 19. December 1793 blev Toulon taget med
stormende Haand. Konventudsendingene forlangte
359
Kardætsker. Konventets Udsending, Fréron, foreslog
i fuldt Alvor at udrydde hele Befolkningen. Men
dette modsatte General Dugommier og Kaptejn
Bonaparte sig. »Til et større Blodbad,« erklærede han,
»lod Artillerikommandanten sig ikke bruge.«
Samtidig med, at Englænderne blev drevet bort
fra Toulon — hvilket rettelig blev betragtet som
Kaptejn Bonapartes Fortjeneste og bragte ham
Generals-Epauletterne — blev Østerrigerne kastet tilbage mod
Øst af Hoche og Pichegru. Med Toulons Erobring,
Spaniernes Fordrivelse fra Roussillon og Sejrene mod
Øst, var Fjenden atter drevet ud over Frankrigs
Grænser.
I Begyndelsen af 1794 lik den franske Hær ved
Carnots ihærdige Arbejde sin fortræffelige
Organisation, og efter en ny Masseudskrivning, der bragte
Landets 14 Hære op til 500,000 Mand, gik Frankrig
nu over til Angreb. Pichegru (pisjegry) rykkede ind
29(i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
