Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Republiken - Direktoriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN FRA.NSKE REVOLUTION
Bonaparte et Bytte for den voldsomste Sindsbevægelse.
Hvad vilde man beslutte sig til? Hele lians Fremtid
afhang af, hvad disse elendige Konventsmedlemmer
— thi højere regnede han dem ikke — maatte
bestemme. 26 Aar gammel og endnu uden Navn! —
ja, hvad der var værre — endnu uden Bestilling,
thi 14 Dage forinden var han bleven strøget af Listen
over de franske Generaler, fordi han havde vægret
sig ved at tage imod en Kommando ved Vestarmeen,
som vilde fjerne ham fra Paris. Det var Belønningen
for hans Forhold ved Toulon,, som var gaaet tabt,
og nu stod han her, saa fattig som en Kirkerotte,
lige ved den Dør, der skulde aabne ham Adgang til
Optræden paa en verdenshistorisk Skueplads. Blev
man inde i Konventet enig med Danicans Parlamen
tær, saa var
Lejligheden gaaet tabt for ham
til at vise sig som
Konventets
Redningsmand og vendte
maaske aldrig tilbage.
Nej, Lykken stod
ham bi! Der faldt
et Skud nede i Rue
St. Honoré, et endnu
— hvem der skød
først, er aldrig bleven
opklaret, men Kampen
begyndte, og snart
fejede Bonapartes
Kar-dætsker ned igennem
Gaderne. Ved Pont Neuf
og Kirken St. Roch
(se Fig. 152) rasede
Striden vildest; men
Sektionerne og
Nationalgarden havde ingen
Kanoner, og efter to
Timers Forløb endte
Kampen med
Konventets fuldstændige Sejr.
200 døde og saarede
taltes paa hver Side.
General Bonaparte
havde frelst Republiken og
gjort sig den nye
Regering i høj Grad
forbunden.
Den 26. Oktober holdt Konventet sit sidste Møde
og vedtog i dette to Forsonlighedens Lovbestemmelser,
der symbolsk skulde udtrykke Aanden i den
fremtidige Styrelse. Den første var Amnesti for alle
politiske Forbrydere, hvorfra dog undtoges Emigranter,
ubeedigede Præster og »de tre store Forbrydere«.
Den anden var en Navneforandring. Den tidligere
Place Louis XV", der var bleven til Place de la
Revolution, og hvor Guillotinen rçæsten uafbrudt havde
haft sin Plads, skulde nu, da al Tvedragt var forbi,
bære det skønne Navn: Place de la Concorde,
Enig-hedspladsen.
Den 27. Oktober samledes de nye Rigsdagsmænd
og fordeltes ved Alder og Lodtrækning i de Ældres
og de Yngres Raad. Man var i Forvejen i vide Krese
bleven enig om, kun at vælge Mænd til Direktorer,
der havde stemt for Ludvig XVI’s Død, idet der deri
Fig. 155. General Bonaparte.
maatte ligge en Garanti for deres Troskab imod
Revolutionen. De fem Direktorer var La Réveillére,
Le Tourneur, Rewbell, Barras og Carnot: den sidste
blev valgt i Stedet for Sieyes, der — som en
absolut Modstander af Direktorialforfatningen — ikke
mente at kunne tage imod det først paa ham faldne
Valg.
Den Belønning, som den nye Regering tildelte
General Bonaparte som Tak for hans værdifulde
Bistand, var Overkommandoen over den italienske —
d. v. s. den mod Italien bestemte — Hær.
Den kun 26-aarige General, af ren italiensk
Afstamning og født paa Korsika, havde i sin Opvækst
og første Ungdom næret et glødende Had til
Franskmændene, som havde erobret hans fædrene 0. Mén
hans ungdommelige
Drømme om at
opkaste sig til dens Befrier,
var forsvundne med
samt hans sværmeriske
Fædrelandskærlighed,
da han i 1793 maatte
flygte fra Øen med
hele sin Familie, jaget
i Landflj’gtighcd ikke
af Øens Beherskere
men af den
fædrelandsk-sindede frihedselskcn-de Paolis Parti; thi
den unge Napoleone
Buonaparte, som han
oprindelig hed, var en
ærgerrig Mand og
stræbte tidlig efter en
Stilling som Hersker.
Men Konventets
fantastiske og storslaaede
Erobringspolitik, i hvis
Hemmeligheder han
blev indviet af
Robespierre, lagde Beslag
paa alle hans Tanker.
Og snart fløj de ud
over Korsikas trange
Grænser.
Revolutionens trefarvede Flag
skulde føre liam med
sig paa sin Sejrsgang
rundt paa Jorden, — thi ogsaa han troede fast paa
de revolutionære Ideers verdensbevægende Kraft.
Allerede Konventet havde sat sig
Verdensherredømmet som Maal; Europa maatte erobres for at
blive delagtig i Menneskerettighedernes og Frihedens
Lykke. Begyndelsen var alt gjort med Belgiens
Indlemmelse, Hollands Erobring og de franske Hæres
Fremtrængen i Tyskland. Hvad Konventet havde
udkastet i taagede, uklare Omrids, skulde imidlertid
først nu virkeliggøres af General Bonapartes
overlegne Geni.
Dette viste sig først i Valget af Krigens Skueplads.
Lige fra 1794, da Bonaparte havde ligget oppe i
Alperne med sin Styrke og i en hemmelig politisk
Mission havde været i Genua for Robespierre, havde
han beskæftiget sig med Planen til et Indfald i Italien
for derigennem at ramme Østerrig. Nu, i Begyndelsen
384 368
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
