Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Europa ved Aarhundredskiftet - Konsulatet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FRANKRIGS KAMP MED EUROPA
sig til det nye Forbund, et Skridt, som nødvendigvis
maatte bringe Landet i Krig med England. Denne
kom, før man havde ventet; en stor engelsk Flaade
sendtes til Sundet, og ved Middagstid den 30. Marts
Fig. 175. Kejser Alexander I.
ankrede Admiral Parker paa Yderrheden. »Med stor
Kækhed og Resoluthed,« skriver en engelsk
Historiker, »gjorde de Danske sig rede til Modstand. Hele
Kjøbenhavn meldte sig som Frivillige om Bord i
Orlogsmændene, paa Blokskibene og Søforterne. To
Dage tilbragte Englænderne med at lodde Dybderne
i Farvandet, og om Morgenen den 2. April førte
Nelson sine Skibe i Ilden. Tre løb paa Grund, og de
Danskes Skydning var saa voldsom, at Admiral
Parker gav Ordre til at trække sig tilbage. Men Nelson
lo ad Signalet og fortsatte Slaget. Efter en Times
Forløb var 6 danske Orlogsskibe og næsten alle
Blokskibene ukampdygtige eller synkefærdige.
Englænderne havde lidt store Tab over for en
Modstander, der havde vist større Dygtighed og mere
Bestemthed, end de nogen Sinde havde mødt hos
Franskmændene.« Nelson benyttede sig som bekendt
af en Krigslist for at faa Kampen standset og vandt
Sejren, for saa vidt, som der blev sluttet en
Vaaben-stilstand, hvis nærmeste Resultat var, at Danmark
forpligtede sig til i 14 Uger fra Dato at afholde
sig fra Deltagelse i det væbnede Neutralitetsforbund.
Meget Blod vilde være sparet og mange Ulykker
maaske undgaaede, om Telegrafen havde været til i
de Dage. Det var Kejser Paul, der havde tvunget
Danmark til Krig med England, med hans Død vilde
Situationen være ganske forandret. Og da Kanonerne
drønede fra de danske Blokskibe mod Nelson og
hans sejrsvante Flaade, laa Kejser Paul alt stiv og
kold. Han var bleven kvalt i sine kejserlige
Silkedyner Natten mellem den 23.—24. Marts. Hans des-
potiske, vilkaarlige Behandling af hans Stormænd og
hans engelsk-fjendtlige Politik, der ødelagde den
engelsk-russiske Handel, havde vakt den russiske
Hof-Adels Misfornøjelse, og den frygtede de store Planer,
han havde udkastet sammen med
Bonaparte om, at Rusland og Frankrig i
Forening fra Persien skulde gøre et Angreb
paa Indien og ramme Englands Handel
i Hjertet. De fik Storfyrsttronfølgeren til
at tro, at Kejseren havde besluttet sig til
at forvise ham til Sibirien, og vandt hans
Samtykke til at styrte Faderen. Dog
var han uvidende om, at hans egen Vej
til Tronen skulde gaa over Faderens Lig.
Den 17. Juni opgav han det væbnede
Neu-tralitetsforbunds Grundsætning, og
Danmark og Sverige maatte følge Ruslands
Eksempel.
Ved Efterretningen om Kejser Pauls
Død skal Bonaparte være bleven ganske
ude af sig selv af Raseri og Fortvivlelse.
I det første Øjebliks Opblussen beskyldte
han den engelske Regering for at have
lejet Mænd til at myrde ham. Og i
Virkeligheden kom denne Begivenhed
Englænderne saare vel til Pas. Den
stor-slaaede, truende Plan om et Angreb paa
Indien faldt bort af sig selv, det væbnede
Neutralitetsforbund opløstes, og den nye
Zar, Kejser Alexander, frigav alle engelske
Skibe og stillede sig straks paa en
venskabelig Fod med den engelske Regering.
I England var der imidlertid opdukket
en fredeligere Stemning ved Pitts
Tilbagetræden i Marts 1801. Den langvarige Forstyrrelse
af Handelen, indre Uroligheder og Frygten for, at
en Landgang fra fransk Side paa den engelske Kyst
dog mulig kunde sættes i Værk, bidrog til, at man
Fig. 176. General Kleber.
ogsaa i England ønskede at faa Ende paa den
ødelæggende Krig. Bonaparte, som fra Ægypten havde
faaet Underretning om, at Kleber var bleven myrdet
og som vidste, at det franske Herredømme i Ægypten
487
438
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
